Fokus på innovation og merværdi
Microsoft Ignite 2024 har allerede budt på en lang række spændende nyheder. Nu følger endnu flere inden for Azure og infrastruktur generelt, der fremhæver virksomhedens fokus på innovation og merværdi for kunderne.
Vi har gjort det simpelt for dig og samlet de vigtigste nyheder inden for cloud og infrastruktur i denne artikel.
Egenudviklede Azure-chips til Azure-datacentre
Microsoft har løftet sløret for to nye egenudviklede chips, der skal styrke sikkerheden og sørge for endnu bedre ydeevne i Azure-datacentre.
Azure Integrated HSM (Hardware Security Module)
HSM-chips er det nyeste skud på stammen fra Microsoft inden for in-house cloud-sikkerhedschips. Chippen skal styrke adgangs- og nøglehåndtering. Og dermed sikre at krypterings- og signeringsnøgler forbliver i chippen.
Installationen af HSM-chips bliver påbegyndt i 2025 og vil beskytte både fortrolige og generelle arbejdsbelastninger i Azure Datacentre.
Azure Boost DPU (Data Processing Unit):
Microsoft annoncerede også Azure Boost DPU. Det er det første interne databehandlingsenhed, som optimerer netværks- og storage-administrationen lagerstyring og samtidig inkluderer dataacceleratorer og sikkerhedsfunktioner, som skal sikre en mindre belastning på CPU'erne.
Kort fortalt betyder det, at brugernes applikationer og ikke mindst administratorernes driftsmiljøer er mere sikre og har bedre performance.
Microsoft udtaler også, at de forventer at servere med Azure DPU-chips, vil kunne afvikle cloud storage-workloads til en tredjedel af strømforbruget og en fjerdedel af performance-kravene sammenlignet med de eksisterende servere uden DPU-chips.
Azure Local Cloud i stedet for Azure Stack HCI
En stor introduktion på den første dag til Microsoft Ignite 2024 var også Azure Local: en ny hybrid Azure infrastrukturplatform, der erstatter det vi kender som Azure Stack HCI.
I dag bruger vi Azure Stack HCI-udstyr, der er en hyperkonvergeret infrastruktur som vores on-premise-hardware, der giver os opkobling til Azure cloud løsninger. Men det bliver nu udskiftet til fordel for Azure Local, hvilket alle eksisterende kunder automatisk vil blive opgraderet til.
Med Azure Arc som fundamentet vil Azure Local være en cloudstyret, hybrid infrastrukturplatform som i endnu højere grad vil sikre forbindelse mellem on-premise-miljøer med Azure cloud.
Azure Local vil blive tilbudt i samarbejde med de største hardwareproducenter herunder HPE, Lenovo og Dell Technologies.
Opsummering: Mere sikre, effektive og skalerbare løsninger
De annoncerede nyheder og innovationer fra Microsoft Ignite 2024 viser en klar strategi om at optimere AI, infrastruktur og hybride løsninger.
Disse nye teknologier åbner muligheder for virksomheder til at skabe mere sikre, effektive og skalerbare løsninger – noget, der uden tvivl vil levere betydelig værdi for både danske og internationale kunder.
Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig.