Digitaliser din virksomhed med Modern Workplace
Dine medarbejdere bruger op til 80 % af deres arbejdstid på at koordinere projekter og samarbejde med kollegaer. Med Modern Workplace, kan du forbinde mennesker, systemer og projekter – uanset geografi. Det gør det nemmere at styre projekter, sikre kvalitet og styrke samarbejdet både internt og eksternt.
Giv dine medarbejdere mulighed for at arbejde på deres præmisser
I Modern Workplace er fleksibilitet og mobilitet centrale elementer. Det handler om at sikre, at dine medarbejdere altid er forbundet med virksomheden, uanset hvor de arbejder fra. Men for at Modern Workplace virkelig skal give mening, kræver det en villighed til at transformere din virksomhed.
Modern Workplace er til for at skabe nye og mere effektive arbejdsmetoder – både nu og i fremtiden. Det kræver en investering i interne ressourcer for at skabe en mere meningsfuld arbejdsdag. Er din virksomhed klar til det? Samarbejd med os i itm8, for at finde den rette løsning for jer.
I samarbejde med WorkPoint
Ved at indgå et strategisk partnerskab med WorkPoint, sikrer itm8, at du som kunde får det maksimale ud af hele Microsoft 365 værktøjspaletten. I samarbejde med WorkPoint leverer vi en optimal platform inden for Microsoft 365 til dokumenthåndtering og videndeling, samt understøttelse og styring af projekter, sager, kontrakter, medarbejdere, kunder og kvalitet på tværs af organisationen.
Fire uundværlige funktioner i Modern Workplace
Microsoft 365
Glem alt om de traditionelle Office-programmer. Microsoft 365 tager dig med ind i fremtiden, med en omfattende værktøjskasse, der effektiviserer dine arbejdsprocesser og styrker samarbejdet i dit team. Fra SharePoint til Teams og fra Viva Engage til Power BI. Microsoft 365 er skabt til den moderne og fleksible arbejdsplads.
Microsoft SharePoint
Med Microsoft SharePoint bliver det nemt at dele dokumenter og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Sig farvel til det gamle fællesdrev og goddag til en ny, mere effektiv måde at arbejde sammen på. SharePoint er din nøgle til en verden af samarbejde og effektivitet.
Microsoft Teams
Forbind dit team med Microsoft Teams, som er din platform for kommunikation og samarbejde. Uanset om du er på kontoret, hjemme eller på farten, holder Teams dig forbundet. Del dokumenter, hold videomøder og chat i realtid – alt sammen på én platform.
Viva Engage
Styrk den interne kommunikation i din virksomhed. Viva Engage er din platform for intern kommunikation og vidensdeling. Det er et socialt netværk og en informationsplatform i ét, designet til at styrke samarbejdet og holde dine medarbejdere opdateret. På Viva Engage kan I dele opdateringer, diskutere idéer og få svar på spørgsmål fra kollegaer.
Med Modern Workplace flyder arbejdet ubesværet. Vi er med hele vejen og guider dig gennem en transformation, der vil ændre måden du arbejder på – til det bedre.
Today. Tomorrow. Together.
Modern Workplace - Forståelse før handling
Vi starter vores rejse sammen med dialog. Vi vil vide, hvad der udfordrer dig, og hvad dine drømme og mål er. Kun når vi forstår din virkelighed, kan vi skabe en løsning, der passer perfekt til dig og dit team.
Modern Workplace handler ikke kun om nye systemer, det er en investering i forandring. Vi ved, at det kræver mere end blot teknologi for at optimere dine arbejdsgange. Det kræver engagement, forståelse og en vilje til at omfavne nye måder at arbejde på.
Brugerne i centrum
Vi tror på at sætte brugerne i centrum af transformationen. Det er dem, der vil bruge løsningerne dagligt, og deres engagement er nøglen til succes. Vi er her for at sikre, at alle er med på rejsen, og at overgangen bliver så gnidningsfri som muligt.
Vi udfordrer og støtter din virksomhed
Vi er ikke bange for at udfordre dig eller foreslå alternativer, hvis vi tror, der er en bedre løsning tilgængelig. Vi er her for at støtte dig, give dig råd og sikre, at du træffer de bedste beslutninger for din virksomhed. Men vi gør det sammen med din virksomhed - for at sikre det optimale resultat.