Applikationsdrift og -support
Lad os stå for driften og vedligeholdet af dine forretningskritiske applikationer.
Drift, vedligeholdelse og support af softwareapplikationer
I itm8 har du adgang til nogle af Danmarks dygtigste konsulenter inden for udvikling, drift og support. Skal vi stå for drift og vedligeholdelse af dine applikationer - eller blot assistere dit team?
Vi tager gerne ansvaret og sikrer, at alle sikkerheds- og revisionskrav overholdes. Det kan for eksempel være en standardapplikation, egenudviklede applikationer, eller a-kasse systemet ’Modulus’, som vi har mange årig drift- og vedligeholdelses-erfaring med.
Teknisk support
Teknisk bistand til brugere, når de støder på problemer eller udfordringer med softwareapplikationer. Dette kan omfatte fejlfinding, diagnosticering af problemer og løsning af de tekniske problemer.
Opdateringer og vedligeholdelse
Vi sørger for, at dine softwareapplikationer holdes ajour med de seneste opdateringer og sikkerhedsrettelser. Dette er afgørende for at beskytte applikationerne mod sårbarheder og sikre, at de fungerer korrekt.
Fejlrapportering og problemløsning
Vores udviklingsspecialister kan hjælpe brugere med at indrapportere eventuelle fejl i et ITSM-system. Vi hjælper med løsninger og sender dig løbende overblik over forløb og status for løsning af disse fej.
Serviceaftaler
Hos itm8 kan du få en serviceaftale, der fastsætter de specifikke vilkår og betingelser for, hvordan supporttjenesten leveres, herunder responstider og omfang af tjenesten. Typiske aftaler vil falde indenfor én af de tre kategorier On-demand support, abonnementsbaseret support og managed service - alt efter jeres behov og krav.
Applikationsudvikling
Ønsker du ikke selv at stå for videre udviklingen af dine applikationer, så kan du benytte vores ITIL baserede udviklingscenter. Vi har udviklere, som er specialiseret i både Oracle og Open Source værktøjer som f.eks. PostgreSQL. itm8 kan stille én konsulent til rådighed eller et helt team til dit IT-projekt.
FutureForms
Har du forældede applikationer eller brug for at udvikle en helt ny applikation? Med FutureForms kan du lynhurtigt udvikle og modernisere kritiske applikationer. Javascript biblioteket gør det nemt at udvikle selv avancerede forretningsapplikationer i moderne udvikleres yndlingsværktøjer.
Håndtering af komplekse forretningskritiske applikationer
Med applikationsdrift sikrer vi, at dine softwareapplikationer bliver drevet på en kvalificeret og professionel måde, således at alle dine processer bliver afviklet rettidigt, og at batchjob og overførsler til banker etc. sker til tiden.
Vi holder et vågent øje med det hele og reagerer, hvis der er det mindste, som ikke opfører sig, som det skal. Vi benytter os af monitoreringsværktøjet Zabbix, og har status som Premium Partner samt Certified Trainer.
Har du ikke længere selv ekspertisen eller lysten til at lave applikationsudvikling og -vedligehold, så lad vores supportteam tage hånd om dette.
Vi er drevne på området for drift, og vi har nogle af verdens førende Oracle- og SQL-eksperter i huset. Det er nemt at påstå. Men når selv vores konkurrenter køber support af os, er det svært ikke at bruge store ord.
Vi håndterer driften af forretningskritiske applikationer for nogle af landets største virksomheder og offentlige institutioner. Og vi hjælper også gerne dig og din virksomhed.
Adgang til Danmarks dygtigste drifts- og supportkonsulenter
Få erfarne konsulenter til at vedligeholde og supporterer dine applikationer. Applikationsvedligehold og - support udføres i vores applikationscenter AppSDev, som består af meget erfarne konsulenter med mange års erfaring inden for udvikling og support af applikationer.
IT Service Management
Vi anvender ITIL som rammeværktøj og anvender de discipliner og processer, som er relevante i forhold til at levere en professionel og sammenhængende applikationssupport til dig som kunde.
Servicedesk
Vores Servicedesk sikrer dig et Single-Point-of-Contact (SPOC) til Applikationssupport, hvor kommunikationen kan foregå både på mail, web og telefon og al kommunikation kan foregå på dansk eller engelsk.
Applikationsudvikling
At have et hurtigt og effektivt setup til at vedligeholde og videreudvikle virksomhedens applikationer er essentielt, hvad enten de benyttes internt eller eksternt. Det er vigtigt at din virksomhed kan holde trit med dine kunders behov og de tendenser, der er i markedet. Det er dog ikke altid lige enkelt, da der hele tiden kommer nye teknologier til samtidigt med, at der er en stor applikationportefølje som er baseret på ældre teknologier - også kendt som Legacy Systems.
Et af vores primære ydelsesområder er konsulentbistand til udviklingsprojekter. Vi hjælper ofte i form af ressourceforstærkning i større udviklingsteams eller som specialister.
Mangler du nogen til at vedligeholde og videreudvikle din gamle applikation, så har vi dygtige konsulenter klar til at tage sig af netop denne type opgaver. Vi har bl.a. udviklet vores eget OpenSource værktøj, som vi kalder FutureForms.
Skal vi se på mulighederne sammen?
FutureForms er Open Source
Tiderne skifter. Forretninger forandrer sig. Og måske er dine applikationer ved at være forældede?
Vejen frem er for de fleste at finde et standardiseret system. Men der vil altid være noget, som standarden ikke dækker over. Måske er det endda det, som gør din forretning unik? Den gode nyhed er, at du kan løse udfordringerne og samtidig sikre, at din forretning er tidssvarende og forbliver unik.
I itm8 har vi udviklet værktøjet FutureForms og lagt det ud som Open Source. Med FutureForms kan du lynhurtigt udvikle og modernisere kritiske applikationer.