Gå direkte til indhold
 

Er du opmærksom på SpyPixels?

Læsetid i minutter: 1

Dataindsigt og personalisering er nøglen til effektiv marketing. Jo bedre vi kender vores kunder og modtagere, desto mere relevant kan vores kommunikation være. En af metoderne til at indsamle data er ved brug af SpyPixels eller tracking-pixels. Men hvad betyder det egentlig, og hvad skal din virksomhed være opmærksom på? SpyPixels er små, usynlige billeder på blot 1x1 pixel, der ofte integreres i e-mails og på hjemmesider. De registrerer:

  • Om en e-mail er blevet åbnet.
  • Hvornår den er blevet åbnet.
  • Om modtageren klikker på links i e-mailen.

Disse data er værdifulde, da de giver indsigt i engagement og interaktion med kampagner. Dog rejser denne form for sporing også vigtige spørgsmål om samtykke og databeskyttelse.

SpyPixels

Samtykke og Microsoft Dynamics 365 Customer Insights

Hvis din organisation anvender Microsoft Dynamics 365 Customer Insights, har du allerede adgang til værktøjer, der sikrer korrekt håndtering af samtykke. Det er naturligvis vigtigt at der er:

E-mail-samtykke, hvor du sikrer, at modtageren har givet tilladelse til at modtage kommunikation.

Tracking-samtykke, der gør det muligt at registrere interaktionsdata, som fx åbningsrater og klik på links.

Det er essentielt at sikre, at modtagere har givet deres informerede samtykke, hvis din virksomhed anvender Customer Insights til at spore interaktioner. Selvom interaktionsdata er uvurderlige for marketingafdelinger, skal de indsamles i overensstemmelse med GDPR. Uden eksplicit samtykke kan virksomheder risikere:

  • At de bryder regler om GDPR, som kan medføre store bøder.
  • Tab af tillid da uetisk dataindsamling kan skade tiltroen til virksomheden.

 

Hvad kan du gøre nu?

Hvis din virksomhed bruger Customer Insights til dataindsamling, er det en god idé at gennemgå jeres privatlivspolitikker og samtykkehåndtering. Her er nogle konkrete skridt:

  • Evaluér jeres nuværende samtykkepraksis og informér modtagere tydeligt om, hvilken data I indsamler, og hvordan den anvendes.
  • Implementer en klar samtykkeløsning og giv brugerne mulighed for at acceptere eller afvise tracking uafhængigt af e-mailmodtagelse.
  • Opdater jeres privatlivspolitik og gør det let for brugere at finde og ændre deres samtykkeindstillinger.

Udnyt Microsoft Dynamics 365 Customer Insights' compliance-indstillinger. Værktøjerne sikrer, at jeres virksomhed overholder lovgivningen.

Ved at tage disse skridt kan din virksomhed sikre en transparent og lovmæssigt korrekt brug af tracking-data.

Vil du vide mere om korrekt håndtering af samtykker i Customer Insights?
Læs mere her: Microsoft Compliance Settings

Skal vi tage en snak?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig.