Gå direkte til indhold
 

Hvilken Processor skal jeg vælge?

Læsetid i minutter: 3

Man forventer at en ny genetation af processorer fra intel vil blive mærkbart hurtigere end den tidligere version, men forskellen mellem den seneste 8. generation og den tidligere 7. generation af “Kaby Lake” processorer føles mere som et kvantespring.

Ved at fordoble antallet af kerner fra to til fire, samt øge den maksimale clock-hastighed og optimere omkring videohåndtering, giver den 8. generation en hastighedsforøgelse på op til 91%, alt afhængig af hvilken opgave du udfører.
Vi har fundet en omfattende test af de to processorer foretaget af laptopmag.com, og følgende er en gennemgang af deres resultater.

 

Hvordan blev der testet

Sammenligningen mellem Intel 8. generation med 7. generation er foretaget på bærbare maskiner. Der bliver testet med 2 nærmest identiske Acer Swift 3 bærbare, som hver har en Full HD skærm, 8GB ram og den samme 256GB store SSD. Den ene af maskinerne har en i5-8250U processor, hvor den anden har en i5-7200U.

 

8th-vs-7th-generation-processor1

 

Desuden indgår der et par Dell XPS 13s (Full HD skærm, 8GB ram, 256SSD), hvor den ene har en i7-8500U processor, og den anden har en 7. generation i7-7500U.


Syntesiske tests

Via testværktøjet Geekbench 4, får den 8. generation Acer maskine en score på 14175 som er 91% bedre end 7. generationen som kun opnår 7391 i score. Dell XPS 13s med dens i7-8550U processor var en smule mindre imponerende, og opnåede kun en fremgang på 62% sammenlignet med i7-7500U.

8th-vs-7th-generation-processor12

Excel-ark

Hvis du håndterer store Excel-ark så skal du have en 8. generation processor. Testen er at flette 65.000 navne med deres adresser i Excel, og 7. generation processoren fuldførte opgaven på 2min og 36sek, den nye 8. generation gjorde det på 1:32, det er en forskel på 70%. Dell XPS 13 med 8. generation var en smule hurtigere og klarede det på 1:08, hvor den 7. generation modpart kom i mål med en tid på 2:30, en 55% forbedring.

8th-vs-7th-generation-processor13
Excel udnytter så mange kerner og tråde som din processor understøtter, og hvis du bruger et program som kun anvender mindre, er resultatet mindre imponerende.

Excel-ark

8. generation processoren er optimeret til video transcoding, og her kommer den virkelig til sin ret. 7. generation processoren i Acer maskinen brugte 30min om at reducere opløsningen på en video fra 4K til 1080p. 8. generation processoren gjorde det på 19:37. Det er en 53% forbedring. i7-processoren i XPS modellen var ikke meget hurtigere end i5 modellen og kom i mål med 19:35 som er 35% hurtigere end den ældre model med 31:36.

8th-vs-7th-generation-processor14

Indlæsning af programmer

Når du har en 8. generation processor kan indlæse dine programmer hurtigere. Acer maskinen med 8. generation processor åbner Excel på bare 1.2 sekund, hvor i 7. generationen skal bruge 2.7 sekunder.

8th-vs-7th-generation-processor15

Grafik

Det indbyggede grafikkort fra Intel kan ikke trække de store spiltitler, men 8. generation har en langt bedre grafisk ydelse. Acer maskinen med 8. generation processor opnår 79,980 i grafik testprogrammet 3DMARK, hvor den ældre 7. generation kommer op på 57,409 i score, en 39% forskel. Den nye XPS får 81,837 sammenlignet med den gamle som opnår 72,507. 

8th-vs-7th-generation-processor16

Slutresultatet

Selvom fordelen ved den 8. generation processor er meget afhængig af hvilke systemer du kører, så er der ingen tvivl om at du får et kæmpe boost, især når dine programmer understøtter flere tråde i din processor. Når du skal indkøbe en ny maskine, skal du prioritere en ny processor.

Lad os bygge dagens og morgendagens IT. Sammen. Tag kontakt.