Microsoft Ignite dag 1: AI-toget buldrer derudaf med 300 km/t!
Læsetid i minutter: 1
Chres Rene Jensen 19-11-2025
Skrevet d. 19-11-2025 af Chres Rene Jensen
“Get On The Train, Get On The Train Tonight…” sang Kim Larsen engang – og det er præcis den følelse, man sidder med efter dag 2 på Microsoft Ignite. AI- og Copilot-toget drøner derudaf med svimlende hastighed, og budskabet er klart: Det er nu, man skal med ombord.
3 highlights fra dag 1
Microsoft introducerede flere nyheder, der illustrerer, at Copilot rækker langt videre end de almindelige anvendelsesscenarier såsom indholdsgenerering i Word eller referater i Teams. Fokus rettes mod intelligente agenter, som understøtter forretningsprocesser, bidrager til løsning af komplekse eller tidskrævende opgaver og skaber merværdi, hvor traditionelle IT-projekter kommer til kort.
Her er de tre mest fremtrædende nyheder fra dag 1 – fra os til dig:
#1 Copilot i en billigere udgave til organisationer med maksimum 300 brugere
Prisen sænkes fra $30 til $21 pr. bruger pr. måned for organisationer med Microsoft 365 Business licenser – en reduktion på hele 30 %
#2 Security Copilot integreres i Microsoft 365 E5
Microsofts AI-drevne cybersikkerhedsassistent bliver en del af E5-licensen og kan hjælpe organisationer med at håndtere trusler hurtigere og mere effektivt.
#3 Work IQ bliver Microsofts nye intelligenslag i Copilot
Work IQ er designet til at give Copilot en bedre forståelse af din organisation, dine data og dine opgaver. Dette muliggør mere relevante svar og smartere automatisering og adskiller Microsofts løsning fra traditionelle AI-chats, der ikke er kontekstbevidste
Læs mere om hvordan du kan få Copilot fra itm8 HER.
Bottom line: AI er ikke længere fremtiden – det er nutiden. Og AI-parathed er ikke noget, man skaber fra den ene dag til den anden – men Microsoft arbejder målrettet på at demokratisere AI, så alle virksomheder kan komme i gang.
Get moving – toget kører nu!
Microsoft Ignite 2025
Vi har sendt fire passionerede m8s til San Francisco for at deltage i Microsoft største årlige konference om teknologi, innovation og digital udvikling – Microsoft Ignite.
René, Chres, Artur og Niels vil fylde deres hoveder med nyheder og hver dag rapportere hjem med de mest spændende opdateringer fra konferencen. Med sig hjem bringer de rygsække fyldt med nye erfaringer, som vi kan bruge til at gøre det komplekse mere simpelt for dig.
Vi følger op med informationer og nyheder, i takt med at de nyeste annonceringer lander her til Ignite i San Francisco. Stay tuned...