Gå direkte til indhold
 

Slut med Outbound Marketing i Dynamics

Læsetid i minutter: 2

Microsoft har annonceret en vigtig ændring: Outbound Marketing i Dynamics 365 Customer Insights – Journeys udfases pr. 30. juni 2025. Opslag på sociale medier og LinkedIn Lead Generation ophører også.

Det er vigtigt at forstå, hvad ændringerne potentielt betyder for din virksomhed, og hvordan I kan tage de nødvendige skridt for at sikre en problemfri overgang til Microsofts fremtidssikrede marketingplatform kaldet Real-Time Marketing.

Du kan læse mere om det på Microsofts side her.

Outbound Marketing ophører. Hvad betyder det for jer?

Hvis din virksomhed stadig bruger Outbound Marketing, skal I overgå til Real-Time Marketing inden deadline for at undgå forstyrrelser i jeres marketingindsats. Funktionen ophører officielt den 30. juni 2025, hvilket betyder, at I fra den dato ikke længere kan udføre kampagner gennem Outbound Marketing.

Sociale opslag og LinkedIn Lead Generation fjernes

Allerede den 2. december 2024 blev sociale opslag fjernet helt, og muligheden for LinkedIn Lead Generation vil derfor kun være tilgængelig i fremtidige opdateringer af Real-Time Marketing. Dette gør det nødvendigt at justere jeres strategi for sociale kanaler, hvis I ikke allerede har gjort det.

Hvad er Real-Time Marketing – og hvorfor skifte?

Real-Time Marketing er designet til at levere øjeblikkelige, relevante kundeoplevelser baseret på realtidsdata og avancerede AI-værktøjer. Det inkluderer:

  • AI-drevet personalisering: Skab dynamiske kampagner baseret på kundeadfærd i realtid.
  • Avanceret segmentering: Målret dine budskaber mere præcist og effektivt.
  • Realtidsanalyser: Forstå, hvordan jeres kampagner præsterer i øjeblikket.

Real-Time Marketing er ikke blot en erstatning for Outbound Marketing – det er et væsentligt skridt fremad, der kan hjælpe jer med at skabe mere effektive og engagerende kundeoplevelser.

Udfordringer ved overgangen

Overgangen fra Outbound Marketing til Real-Time Marketing kan føles overvældende – især hvis du i forvejen føler, at I er dybt afhængige af jeres nuværende opsætning. Her er nogle af de mest almindelige udfordringer:

Kampagneforstyrrelser

Hvis overgangen ikke håndteres korrekt, kan det føre til afbrydelser i igangværende kampagner, hvilket kan påvirke dine kunders engagementet i virksomheden.

Kompleks opsætning

Overgangen til nye funktioner kan virke kompleks, især når det handler om at migrere data og tilpasse arbejdsprocesser.

Manglende tid og ressourcer

Mange virksomheder oplever mangel på tid og interne ressourcer til at planlægge og implementere overgangen. Men det er vigtigt at huske, at overgangen er en nødvendighed, og at vi altid står klar til at hjælpe med en smertefri overgang.

Fordele ved at handle nu

Fremtidssikret marketing: Med Real-Time Marketing kan I udnytte avancerede funktioner som AI-drevet personalisering, der kan skabe dybere kundeengagement.

Sømløs overgang: En tidlig start giver jer mulighed for at teste og optimere den nye platform uden hastværk.

Reducerede risici: Med en velplanlagt tilgang undgår I de potentielle faldgruber ved en ukontrolleret overgang.

Sådan hjælper vi jer

For at imødekomme de udfordringer, som overgangen kan medføre, tilbyder vi en fastpris assesment. Formålet er at sikre, at jeres marketingindsats ikke kun fortsætter, men også bliver styrket af de avancerede muligheder i den nye platform.

Vores transition assesment inkluderer

  1. Analyse af jeres nuværende opsætning:
    Vi gennemgår jeres Dynamics 365-miljø for at kortlægge, hvilke funktioner der berøres, og hvor der er behov for justeringer.

  2. En handlingsplan tilpasset jeres behov:
    Med udgangspunkt i analysen udarbejder vi en rapport med klare anbefalinger og en skræddersyet plan for migreringen.

  3. Workshop med jeres team:
    Vi gennemgår planen i fællesskab og sikrer, at I er klædt på til at udnytte de nye muligheder i Real-Time Marketing.

  4. Præcise estimater for implementering:
    Vi giver jer en tydelig forståelse af omkostninger og tidsrammer for den fulde implementering.

Pris: 25.000.- dkk. (Frem til d. 27. juni 2025)

Skal vi tage en snak?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad kræver det fra vores side?
    Vores konsulent skal have adgang til jeres Dynamics 365-miljø for at kunne udføre analysen.

  2. Kan vi prøve Real-Time Marketing, før vi migrerer?
    Ja, I kan opsætte Real-Time Marketing i en separat testinstans uden ekstra licensomkostninger.

  3. Hvad hvis vi ikke migrerer inden deadline?
    Hvis I ikke overgår inden 30. juni 2025, kan I ikke længere bruge Outbound Marketing, hvilket kan føre til afbrudte kampagner.

  4. Hjælper I også med implementeringen?
    Ja, vi tilbyder implementeringsassistance baseret på det estimat, vi udarbejder i forbindelse med workshoppen.

  5. Kan vi fortsætte med LinkedIn Lead Generation?
    Microsoft overvejer at tilføje funktionen til Real-Time Marketing i fremtiden. Indtil da skal I justere jeres strategi.