4. november 2024. Søndag er Søren Emig, Jesper Schneider Ramsgaard, Brian Slotshuus Nielsen og Morten Ulrich Jensen rejst til Barcelona for at deltage i VMware Explore 2024.
VMware Explore er VMwares take på, hvad der kommer til at ske ud i den nærmeste fremtid. Det er et stort mix af alt fra business og techology updates inddelt i forskellige niveauer af specialer og interesser.
Særlig vigtig konference i år
Hvert år har sit helt eget tema. Dog er dette års tema lidt svært at spå om, da der efter Broadcoms opkøb af VMware er sket store ændringer. Derfor er årets konference nok den vigtigste hidtil.
Alle danske partner blev opsagt november 2023, hvorefter man kunne ansøge om at blive partner med Broadcom.
I den forbindelse er vi i itm8 blevet valgt som én ud af tre Pinnacle partnere i Danmark. Det betyder vi har det højeste partnerskab – og det forpligter fra begge sider.
To spørgsmål forud for konferencen
Nogle af de spørgsmål som presser sig på forud for årets konference er: Hvad er Broadcoms strategier? Og hvor bevæger teknologien sig hen?
Vi er interesserede i, hvordan vi som nordiske service providere kan drage nytte af VMware by Broadcom til at bygge en fremtidssikret platform til fordel for alle vores kunder?
I løbet af ugen har vi møder med produkt managere, som skal være med til at give os indsigt, men også lytte til hvordan vi bedst muligt kan hjælpe vores kunder som så i sidste ende skal skabe en synergi og transformere vores kunder.
Vi tager derned for at:
- Blive teknologisk opdateret
- Få indsigt i hvad Broadcom vil på et strategisk plan: hvor er de på vej hen?
- Få adgang til tekniske ressourcer
Broadcoms (foreløbige) strategi
En af de helt store forandringer i forbindelse med Broadcom merge var udskillelsen af Horizon og alle deres End User Computing produkter som Workspace One. Disse er blevet lagt ud i et andet og ny selskab kaldet Omnissa under kapitalfonden KKR. Broadcoms strategi her er at skære ind til kerneproduktet, som er fremtidssikrede produkter rettet mod virksomheders datacentre.
Broadcom er ikke et ukendtnavn i datacenter-verden. Du har med stor sandsynlighed deres chips siddende i noget af det udstyr, du har i datacenteret i dag. Faktisk er cirka 80% af omsætning er baseret på semiconductors.
Den store tumult i sådan et merge af virksomheder er nok uundgåelig. Lige nu er det det nye licensprogram, der er på alles læber – indtil videre ikke i nogen positiv tone. Selvom det som Broadcom i virkeligheden prøver er at skære ned på antal varenumre og simplificere det, ved at lægge produkterne i nogle foruddefinerede pakker.
Det har indtil nu givet os mulighed for at benytte flere af deres produkter mod et lille prishop. Som service providere prøver vi altid at finde produkter og løsninger, som kan skabe værdi hos vores kunder. Men hvis vi skulle have gjort det på det gamle licensprogram, ville prisen nok have været afskrækkende.
De næste par dage
Vi glæder os til at blive klogere på både Broadcoms strategi og teknologien i fremtiden i løbet af de næste par dage.
- Søren Emig, Manager, Cloud Infrastructure
- Jesper Schneider Ramsgaard, Senior Cloud Infrastructure Specialist
- Brian Slotshuus Nielsen, Datacenter Specialist, VMware
- Morten Ulrich Jensen, Datacenter Specialist, VMware