5. november 2024: Første dag til VMware i Barcelona er gået. Normalt plejer denne dag at være dedikeret til partnere – men i år var der åbent for alle deltagere. Det betyder, at der allerede på dag 1 har været masser af sessioner og ny viden, der er blevet tilegnet. Især to emner er gået igen på dagen: hvordan Broadcom satser på Cloud Service Provider, og at AI kommer til at være integreret i alle løsninger.
Cloud som on-prem eller hos en Cloud Service Provider
Noget af det vi har hørt igen og igen er Private Cloud as a Service. Den oplevelse, man får i Public Cloud, kaldet Cloud Experience. Vi har normalt omtalt det som IaaS (Infrastructure as a Service), men måske bør man mere tænke på de services, man kan få igennem os som CSP’er (Cloud Service Provider).
Vi vil rigtig gerne tage ordet ’cloud’ tilbage til at være noget, som også er on-prem eller hos en CSP. Det handler om at public cloud, som har brugt ordet cloud til at være noget, som kun kan være hos Amazon, Google eller Azure.
Men med Broadcoms strategi er det vigtigt at kommunikere, at cloud også kan være on-prem eller hos en CSP. Ingen har patent på cloud, og kunderne kan lige så vel tage ejerskab på cloud. Cloud-strategi kan lige så vel være on-prem eller hos CSP, end at det at de store hyperscalers.
EU er også med til at motivere kunderne til at tage ejerskab over deres data – blandt andet Sovereign cloud, hvor man skal tænke over hvor data ligger. En Cloud First-strategi for en virksomhed kan lige så vel indebære en cloud-løsning via VMware Cloud Foundation som en løsning hos en hyperscalers.
AI finder problemer i ens miljø
AI er også et buzzword som rigtigt mange VMware-produkter begynder at gøre brug af. Eksempelvis Generative AI for at lave analyser og optimeringer i ens miljø.
En vigtig del af konceptet er, at det kan gøres on-prem. Det at kunne interagere med en chatprompt for at løse ens problemer eller udfordringer, er noget som ser ud til at blive inkorporeret ind i alle løsninger.
Man vil kunne prompte for at finde problemer i ens miljø, men det kan også være med til at løse andre problemer. Med en LLM (Large Language Model) så kræver denne type løsning stadig en form for menneskelig interaktion.
Håbet er selvfølgelig, at systemet selv kan finde ud af at løse problemer, allerede før de opstår. Men lige nu skal vi stadig styre AI’en en retning, når vi interagerer med den.
Men at kunne få hjælp til at tjekke, om release notes for en ny software, har nogle problemer der skal fixes – eller at kunne spørge om, hvordan man sætter en specifik funktion op uen at skulle læse hele installationsmanualen. Det er første skridt i den rigtige retning.
Private AI, som er et produkt fra VMware, gør det muligt at træne sprogmodeller (LLM) på dine egne data uden risiko for, at de bliver offentligt tilgængelige, som det kan ske i delte løsninger som Co-Pilot eller ChatGPT.
Broadcom satser på CSP
Det vi ser fra Broadcom er, at de i stigende grad satser på CSP’er (Cloud Service Provider), da mange af deres nuværende Enterprise-kunder har et større behov for CSP’er, der kan hjælpe med at omsætte de mange produkter til værdi for deres virksomheder.
Gennem et Partner Advisory Board har vi fået at vide, at antallet af partnere er reduceret fra 4.700 til cirka 100 Pinnacle-partnere og 400 Premier-partnere. Der er færre partnere, men det betyder også et større fokus på at løse opgaverne effektivt end tidligere.
De næste par dage
Vi fortsætter jagten på vores mange spørgsmål på dag 2 af VMware Explore i Barcelona.
- Søren Emig, Manager, Cloud Infrastructure
- Jesper Schneider Ramsgaard, Senior Cloud Infrastructure Specialist
- Brian Slotshuus Nielsen, Datacenter Specialist, VMware
- Morten Ulrich Jensen, Datacenter Specialist, VMware