Bliv klar til at tage det næste skridt på jeres Cloud-rejse
Skyen byder på et hav af muligheder, der kan bidrage positivt til din virksomheds konkurrenceevne, vækst, effektivitet og sikkerhed. Men de mange muligheder gør det også komplekst at navigere i. For hvordan flytter du bedst i skyen? Hvad er det næste rigtige skridt for netop din virksomhed? Og ikke mindst, hvordan ser økonomien ud?
- Det får du svar på med en Azure Workshop.
En Azure Workshop er et værktøj, der hjælper jer med at træffe de rigtige valg på Cloud-rejsen
På en Azure Workshop gennemgår vi jeres IT-infrastruktur, data og processer og kortlægger, hvilke fordele jeres forretning vil opnå af at migrere hele eller dele af jeres IT-miljø.
Itm8 er certificeret Microsoft Cloud Solutions Partner, og vores eksperter har derfor de rette forudsætninger for at give jer de bedste anbefalinger til næste skridt mod skyen.
På workshoppen ser vi også nærmere på, hvordan økonomien for en migrering vil se ud for jer. Vi opsummerer alle konklusioner i en rapport, som vi efterfølgende præsenterer for jer på et møde.
Workshoppen er ganske uforpligtende, og det er derfor helt op til jer, om I vil gøre brug af anbefalingerne, og om I vil benytte itm8 som partner.
Går I med overvejelser om at tage næste skridt mod de mange fordele i Azure, så er dette en oplagt mulighed til at komme godt fra start.
Træf beslutninger på baggrund af viden. Ikke på mavefornemmelser
Med en Azure Workshop får du en analyse af, hvor langt din virksomhed er på rejsen mod skyen lige nu – og hvad der skal til for at fortsætte den rejse.
Vi gennemgår din virksomheds nuværende IT-miljø. Vi tager en snak med den IT-ansvarlige. Og vi måler, hvornår dine servere og applikationer er på hårdt arbejde, og om der er perioder, de ikke er i brug.
Vi lægger alle tallene sammen med vores indsigter og giver dig resultatet sort på hvidt i en rapport. En rapport, der også kommer med anbefalinger til din videre færd op i skyen ud fra den virkelighed, din virksomhed står i lige nu. Alt i alt et velinformeret grundlag, der gør det nemmere for dig at tage den rigtige beslutning for din virksomhed.
Spring mellemregningerne over. Start med konklusionen
En Azure Workshop er et beslutningsdokument. Det baserer sig på grundige analyser og tager højde for praktiske detaljer.
Men du får ikke en rapport, der drukner i de mange tekniske detaljer om bits og bytes, du skal tage stilling til, hvis du vil op i skyen. Du får i stedet en rapport, der springer direkte til konklusion og anbefalinger. En rapport, der gør det nemt at se fordele, udfordringer, omkostninger og den værdi, hver vej skaber for din virksomhed.
Når kursen er sat, dykker vi selvfølgelig nærmere ned i de mange detaljer, der ligger til grund for vores konklusioner og vores anbefalinger. Men i første omgang gælder det om at udstikke en retning.
Det får du med en Azure Workshop
En gennemgang af din virksomheds nuværende udnyttelse af cloud-computing
En opsummering af potentielle gevinster ved at flytte
En anbefaling til næste skridt på rejsen og et overslag på, hvad det vil koste
En simpel 1:1 flytning eller et spørgsmål om transformation?
Der er flere veje at gå, hvis du vil flytte din virksomhed i skyen: en 1:1 migrering af dit nuværende IT-setup, som du kender det, eller forskellige muligheder for transformation til nye moderne, skalerbare as-a-Service-løsninger.
I en Azure Workshop kommer vi omkring fordele og udfordringer ved de forskellige muligheder. Og vi giver dig også et prisoverslag, så du ved, hvad det koster her og nu, og på sigt.
“Microsoft Azure kommer med en hel værktøjskasse, som vi ikke selv ville have mulighed for at udvikle og drifte. Vi får et helt supermarked af forskellige services, som vi kan bygge ting på.”
En letforståelig rapport
Resultatet af en Azure Workshop bliver en rapport til dig med en anbefaling for dig og din virksomheds rejse ud i skyen. Rapporten tager udgangspunkt i din virksomheds aktuelle situation, præsenterer forskellige veje at gå og fremhæver fordele, udfordringer og ikke mindst prisen ved hvert skridt på vejen.
Rapporten er bygget op som et beslutningsdokument, der kort og præcist belyser alt, du skal vide for at kunne træffe en beslutning på et velinformeret grundlag.
Et værktøj til IT-ansvarlige og ledere
Med en Azure Workshop får du et et stærkt værktøj, der kan bruges på ledelsesniveau. Når beslutningen er taget, assisterer vi selvfølgelig den IT-ansvarlige med tal og indsigter fra analysen og hjælper med at løse de praktiske detaljer og opgaver på vejen mod målet.
Du får det fulde overblik over, hvordan cloud-teknologi kan understøtte din forretning og stadig leve op til nutidens krav om IT-sikkerhed. Det er naturligvis helt op til jer, om I ønsker at følge anbefalingerne efterfølgende og i hvilket omfang.