Få en WiFi-løsning, der matcher din forretnings behov med Wireless Site Survey
Inden du investerer tid og penge i et nyt WiFi-netværk, bør du afdække, hvad der skal til for at løse opgaven optimalt. Både så du undgår døde zoner i dækningen – men også så du ikke investerer i mere dyrt udstyr, end du faktisk behøver.
Er jeres trådløse netværk fulgt med tiden?
Kravene til et stærkt og effektivt netværk flytter sig. Hele tiden. Både fordi der kommer flere enheder til – og flere typer enheder. Men også fordi sikkerhedskravene skifter.
I mange virksomheder bliver det trådløse netværk ikke opdateret eller vedligeholdt, så det følger med tiden. Måske endda ikke siden det blev sat op. Det har ofte den konsekvens, at hastigheden falder, og brugeroplevelsen bliver ringere. Samtidig falder beskyttelsen, og det åbner døren for uautoriserede personers adgang til jeres netværk.
Se hvor jeres netværk er hullet. Og lap det.
Når vi foretager en Wireless Site Survey, gennemgår vi jeres trådløse netværk med fokus på fire centrale områder:
# 01
IT-sikkerhed
Vi går i dybden med sikkerheden og afdækker blandt andet, hvordan netværket er beskyttet.
# 02
Dækning/båndbredde
Vi foretager målinger i jeres bygninger og undersøger, om placering af jeres trådløse udstyr stadig er optimal i forhold til jeres nuværende behov for dækning og båndbredde.
# 03
Kanaloverlap
Vi tjekker, om der mangler dækning i nogle områder eller, om der måske endda er for meget dækning, hvilket også kan få trådløse enheder til at falde af netværket.
# 04
Placering af udstyr
Med en korrekt plantegning af jeres bygning i hånden, afdækker vi, om jeres netværksenheder er placeret optimalt på jeres lokation(er). En opdateret plantegning er vigtig for at udføre analysen optimalt.
Skru op for både hastighed, brugeroplevelse og sikkerhed
Det mest oplagte argument for at analysere netværket er at styrke IT-sikkerheden — men derudover handler det i høj grad også om brugeroplevelsen på jeres trådløse netværk. Måske er der med tiden opstået større krav i form af flere trådløse enheder, nye applikationer eller ændringer i bygninger? Det kan alt sammen resultere i, at dækningen opleves dårligere.
En Wireless Site Survey fortæller, om alt er som det bør være, eller om der er behov for ændringer for at opnå en bedre brugeroplevelse og forbedring af sikkerheden.
Siger RSSI og DCA dig ikke noget? Det forstår vi godt
Hvis ikke netværkstermer som RSSI, CCI eller DCA siger dig noget, så kan det være en god idé at lade vores specialister dykke ned i teknikken og komme med forslag til den bedst mulige brugeroplevelse og sikkerhed på det trådløse netværk for jeres brugere.
Vi udfører Wireless Site Surveys ved hjælp af teknologien Ekahau Sidekick, der sikrer, at netværket bliver kortlagt professionelt ud fra moderne krav til virksomheders trådløse netværk.
Få overblik i en overskuelig rapport
En Wireless Site Survey præsenteres i en overskuelig rapport, som blandt andet indeholder anbefalinger til forbedringer, en bygningsoversigt med forslag til den mest optimale placering af udstyr for den bedst mulige dækning og en samlet konklusion.
Så kan I enten selv udføre de anbefalede forbedringer eller trække på hjælpen fra vores specialister.