Hvad er Zero Trust?

Zero Trust er en sikkerhedsmodel, hvor ingen brugere, enheder eller systemer automatisk får tillid – heller ikke når de befinder sig på virksomhedens interne netværk. I stedet skal adgang løbende verificeres ud fra identitet, enhed, kontekst, rettigheder og risiko.

Modellen bygger på princippet “never trust, always verify”. Det betyder, at alle adgangsforsøg vurderes aktivt, før brugeren får adgang til data, applikationer eller systemer. Zero Trust er ikke ét produkt, men en tilgang til IT-sikkerhed, der kombinerer politikker, teknologier og processer.

Hvordan fungerer Zero Trust?

Zero Trust fungerer ved at flytte sikkerheden fra en klassisk netværksgrænse til den enkelte adgangshandling. Traditionelt har virksomheder arbejdet med en tydelig opdeling mellem “indenfor” og “udenfor” netværket. Hvis en bruger eller enhed var på det interne netværk, blev adgangen ofte betragtet som mere troværdig.

Med Zero Trust vurderes adgangen i stedet ud fra flere faktorer. Det omfatter blandt andet brugerens identitet, enhedens sikkerhedstilstand, placering, loginmønster, følsomheden af de data, der tilgås, og om handlingen afviger fra normal adfærd.

Centrale elementer i Zero Trust er:

• Identitets- og adgangsstyring
• Multifaktor-godkendelse
• Conditional Access
• Least privilege
• Segmentering af netværk og systemer
• Løbende overvågning
• Logning og risikobaseret adgangskontrol

Formålet er at begrænse risikoen for, at én kompromitteret konto eller enhed giver adgang til hele organisationens IT-miljø.

Hvorfor er Zero Trust vigtigt?

Zero Trust er vigtigt, fordi moderne IT-miljøer sjældent har én fast sikkerhedsgrænse. Med cloud, hjemmearbejde, mobile enheder, SaaS-løsninger og eksterne samarbejdspartnere sker adgang fra mange steder og på mange typer enheder.

Det gør den klassiske perimeterbaserede sikkerhedsmodel mindre effektiv. En angriber, der får adgang til et internt netværk eller en legitim brugerkonto, kan bevæge sig videre i miljøet, hvis adgangen ikke er begrænset og kontrolleret.

Zero Trust reducerer denne risiko ved at kræve løbende verifikation og ved kun at give adgang til det, brugeren konkret har behov for. Det kaldes også princippet om least privilege. Brugere, applikationer og systemer får mindst mulige rettigheder og kun i den periode, hvor adgangen er nødvendig.

Zero Trust i praksis

I praksis består Zero Trust af flere lag. Identitet er et centralt udgangspunkt, fordi brugeren eller systemet skal kunne verificeres sikkert. Her indgår teknologier som multifaktor-godkendelse, single sign-on og adgangspolitikker.

I Microsoft-miljøer kan Zero Trust blandt andet understøttes med Microsoft Entra ID, Conditional Access, Microsoft Intune og Microsoft Defender. Entra ID kan håndtere identitet og adgang, Intune kan kontrollere enheders compliance, og Defender-løsninger kan bidrage med trusselsdetektion og sikkerhedsovervågning.

Et eksempel på Zero Trust er en medarbejder, der forsøger at tilgå virksomhedens økonomisystem fra en privat computer. Systemet vurderer ikke kun brugernavn og adgangskode, men også enhedens sikkerhedsniveau, brugerens placering, loginrisiko og dataklassifikation. Hvis risikoen er høj, kan adgangen blokeres eller kræve ekstra godkendelse.

Fordele ved Zero Trust

Zero Trust giver bedre kontrol med adgang til data, systemer og applikationer. Modellen gør det lettere at opdage usædvanlig adfærd, begrænse konsekvenserne af kompromitterede konti og sikre, at brugere ikke har flere rettigheder end nødvendigt.

Zero Trust understøtter også compliance og governance, fordi adgangspolitikker, logning og kontroller bliver mere strukturerede. Det giver bedre dokumentation for, hvem der har adgang til hvad, og under hvilke betingelser adgangen gives.

Zero Trust kræver dog løbende vedligeholdelse. Politikker, roller, enheder og risikoniveauer skal holdes ajour, så sikkerheden ikke bliver statisk. Derfor bør Zero Trust ses som en modenhedsrejse og ikke som en engangsimplementering.

Forskellen på Zero Trust og traditionel IT-sikkerhed

Traditionel IT-sikkerhed bygger ofte på idéen om, at det interne netværk er mere sikkert end det eksterne. Zero Trust afviser denne antagelse. Ingen adgang gives alene på baggrund af netværksplacering.

Forskellen ligger især i kontrollen. Traditionel sikkerhed fokuserer på at holde trusler ude. Zero Trust antager, at trusler allerede kan være til stede, og begrænser derfor adgang, bevægelse og skade gennem løbende verifikation og præcise rettigheder.

Zero Trust er dermed en sikkerhedsmodel, der passer til moderne, distribuerede IT-miljøer, hvor identitet, data, enheder og applikationer skal beskyttes på tværs af cloud, netværk og arbejdssteder.