Sikkerhedsanalyse
Er din virksomheds data sikre nok?
Få en sikkerhedsanalyse af din virksomheds data
Vi laver en gennemgang af din virksomheds 5 mest kritiske systemer og applikationer, hvor vi vurderer dine datas sikkerhed i forhold til trusselsbilledet. På den baggrund kommer vi med konkrete anbefalinger til at forebygge og løse potentielle sårbarheder*.
Sikkerhedsanalysen bygger på +15 års erfaring i at hjælpe kunder med at undgå og minimere skader ved hacker- og malwareangreb.
Varighed: 5 arbejdsdage fra sikkerhedsgennemgang til du har analysen
*Ønsker du en gennemgang af flere kritiske dele af dit it-miljø, har vi mulighed for at udvide analysen.
Med en 360 graders IT-sikkerhedsanalyse får du:
#01
En sikkerhedsgennemgang af din virksomheds 5 mest kritiske databaser.
#02
En letforståelig rapport med status over din situation
#03
En række konkrete anbefalinger til at højne datasikkerheden
Hvad kræver sikkerhedsanalysen af dig?
Bare rolig. Du behøver ikke at deltage i processen, hvis blot du bekymrer dig for konklusionerne. Vi kommer ud i din virksomhed og snakker med den IT-ansvarlige og kigger ind i jeres databaser.
Analysefasen klarer vi selv. Ud fra vores besøg, snak og gennemgang af databaser udarbejder vi en rapport med observationer og anbefalinger.
Sådan kan vi sikre din virksomheds datasikkerhed
Peger analysen på kritiske sårbarheder, hjælper vi gerne din virksomhed videre med at sikre it-driften inden for alle områder, der påvirker dine datas sikkerhed.
#01: Backup og restore af data
I de fleste IT-miljøer er der (en gang imellem) brug for at gendanne data. Vi sørger gerne for, at det altid er muligt. Og vi hjælper dig helt af med bekymringer omkring backup og restore af databaser.
SÅDAN GØR VI:
- Vi definerer i fællesskab krav og ønsker til backup og restore af databaser
- Vi skræddersyer en backup-løsning, der passer til din virksomheds behov
- Vi etablerer løsningen i din virksomheds miljøer
- Vi følger dagligt op på backupper og udfører ekstra ad-hoc backupper, når det er nødvendigt
- Vi rydder løbende op og bevarer backupper, så længe du har behov for det
- Vi foretager halv- eller helårlige restoretests for at bekræfte validiteten af backupperne
- Vi tilbyder et 24/7 beredskab med spidskompetencer inden for backup/restore
- Vi rapporterer løbende på udførslen af backupperne
#02: Audit
Det er i stigende grad nødvendigt at styre og begrænse adgang til data – ligesom behovet for at kunne dokumentere brugeres adgang til data også er stigende. Vi hjælper gerne din virksomhed med at etablere et passende niveau af auditering.
SÅDAN GØR VI:
- Vi gennemgår i fælleskab krav og ønsker til auditering
- Vi gennemgår også krav fra fx interessenter, brancheorganisationer, lovgivning, som I er underlagt
- Vi kortlægger, hvilke personfølsomme data din virksomhed gemmer
- Vi beregner pladsforbrug til audit data
- Vi hjælper med at arkivere ældre audit data
- Vi hjælper med at slette forældet audit data
- Vi holder øje med performance, når audit af data udvides
- Vi står på mål for det valgte setup overfor revision
#03: High Availability
For at sikre stabil drift (også hvis dele af din virksomheds miljøer bliver utilgængelige) hjælper vi gerne med at definere og konfigurere redundans af dine data.
Redundans kan både opnås med Standard Edition og med Enterprise Edition licenser. Det kan bruges som kopi af data til at minimere datatab
SÅDAN GØR VI:
- Vi gennemgår i fællesskab behovet for redundans af din virksomheds data
- Vi hjælper med at finde den rette form for redundans ud fra virksomhedens behov forskudt/forsinket i tid
- Vi beregner omkostningerne ved de forskellige muligheder for redundans
- Vi etablerer det ønskede setup
- Vi kontrollerer og overvåger løbende setuppet
- Vi hjælper med procedurer for failover/switchover
#04: Database Health Check
Små problemer kan (nemt) fanges og løses, inden de vokser sig større, ved at foretage løbende tjek af jeres O/S, middleware og databaser.
Løbende dataopsamling muliggør trendanalyser, som også er med til at fange problemer, inden de udvikler sig.
SÅDAN GØR VI:
- Vi laver løbende tjek af din virksomheds O/S, middleware og databaser
- Vi hjælper med at prioritere de anbefalinger, som tjekket afføder
- Vi hjælper med at gennemføre anbefalingerne
- Vi opsamler løbende data (metadata) omkring miljøet
- Vi sikrer, at al info om patchniveau, setup m.m. er til rådighed efter nedbrud
- Vi får kendskab til virksomhedens miljø og kan derfor hurtigt hjælpe, hvis uheldet skulle være ude
#05: Patchning
I flere af de hackerangreb vi har været vidne til den seneste tid, rettes angreb mod systemer, der ikke er up-to-date i forhold til nyeste sikkerhedsopdateringer. Vi hjælper gerne med at opdatere sikkerhedsforanstaltningerne i din virksomheds miljøer.
SÅDAN GØR VI:
- Vi gennemgår O/S, middleware og databaser i forhold til sikkerhedsopdateringer
- Vi planlægger i fællesskab de patchinger, der er nødvendige
- Vi gennemfører de nødvendige patchinger under hensyntagen til oppetid m.m.
- Vi indfører en fremadrettet cyklus til sikkerhedsopdatering
- Vi hjælper (som en del af denne cyklus) med at analysere nye opdateringer
- Vi hjælper også med selve opdateringerne
Hvorfor itm8?
Selvom vi har begge ben på jorden, skammer vi os ikke over at sige: Vi er dygtige, når det handler om at drive og sikre databasecentriske systemer. Vi er specialister på flere platforme og mestrer forskellige teknologier som Oracle, Microsoft, PostgreSQL og Commvault.
Vi udspringer af et Oracle-hus og har +20 års erfaring. Det siger måske ikke noget om, hvad vi kan. Men når selv vores konkurrenter køber Oracle- og SQL-support hos os, behøver vi ikke sige mere.