Skrevet d. 12-02-2026 af Simon Seerup Larsen
I år deltager itm8 på Cisco Live 2026 EMEA i Amsterdam sammen med vores tætte samarbejdspartner, den danske distributør TD SYNNEX og med mere end 21.000 netværks- og IT-specialister fra hele EMEA-regionen. Et stærkt forum for vidensdeling, teknologiindsigt og dialog om fremtidens netværks- og sikkerhedsløsninger.
Highlights fra Cisco Live
Vi er nu på dag 3 af konferencen, og de første dage har budt på et meget højt fagligt niveau. Programmet har været fyldt med dybdegående breakout sessions, hvor Cisco har præsenteret deres nyeste teknologier og strategiske retning, suppleret af en stærk keynote med topledelsen fra Cisco EMEA.
Udstillingsområdet har – som altid – været et centralt samlingspunkt. Her har vi fået hands-on indsigt i den nyeste hardware inden for wireless, switching, routing og security, men også inden for IoT og OT, hvor Cisco tydeligt styrker deres position. Hertil kommer flere deep-dive demos samt spændende supplerende løsninger fra Ciscos mange teknologi-partnere.
"One Cisco"
Et meget tydeligt tema i år er “One Cisco”. Cisco har for alvor accelereret rejsen mod:
- Unified hardware
- Samlede licens- og supportmodeller
- Tættere integration mellem Classic Cisco og Meraki porteføljerne
Målet er klart: at gøre porteføljen mere agil og dynamisk, så kunder i højere grad kan kombinere teknologier på tværs – understøttet af fælles management- og orkestreringsplatforme, der forenkler drift, support og den daglige operation.
AI og teknologisk suverænitet
Derudover fylder AI også markant – et gennemgående tema på tværs af hele branchen. Hos Cisco er fokus særligt interessant, hvor der lægges stor vægt på:
- Sikkerhed og governance omkring AI
- Netværks- og datacenterinfrastruktur, der kan imødekomme de massive performance- og latencykrav fra moderne LLM-modeller
- Introduktion af Agentic AI direkte i Ciscos produkter, hvor intelligente agenter understøtter drift, fejlsøgning og optimering af netværk og systemer
Afslutningsvis er det værd at bemærke, at der – i lyset af den aktuelle geopolitiske situation på tværs af Atlanten – også er et stigende fokus på teknologisk suverænitet set fra et europæisk perspektiv. Emner som dataplacering, forsyningssikkerhed, regulatoriske krav og uafhængighed i kritisk infrastruktur fylder mere i dialogen end tidligere og sætter en vigtig kontekst for både netværk, sikkerhed og cloud-strategier fremadrettet.
Alt i alt en meget stærk og sammenhængende fortælling fra Cisco, hvor platformstænkning, sikkerhed, automatisering, AI og europæisk perspektiv går hånd i hånd – og hvor netværket fortsat er fundamentet.
Skal vi tage en snak?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig.