Copilot Cowork er nu klar i Danmark: Fra AI-assistent til digital kollega
Læsetid i minutter: 3
Jesper Skov
26-06-2026
Skrevet d. 26-06-2026 af Jesper Skov, Business Innovation & Commercial Insights Lead, itm8.
Den 16. juni 2026 blev Copilot Cowork officielt lanceret i General Availability. Det betyder, at Microsofts nye agentiske AI-løsning nu er klar til drift for virksomheder, der allerede arbejder med Microsoft Copilot og vil tage næste skridt fra AI-assistance til reel opgaveudførelse.
For danske virksomheder er nyheden vigtig: Copilot Cowork er ikke bare endnu en Copilot-funktion. Det er en digital kollega, der kan planlægge, udføre og aflevere komplekse opgaver på tværs af Microsoft 365, filer, mails, møder og forretningsdata.
Hvad er Copilot Cowork?
Copilot Cowork er Microsofts agentiske AI-oplevelse i Microsoft 365 Copilot. Hvor den klassiske Copilot hjælper dig med at skrive, opsummere og foreslå, kan Copilot Cowork tage ansvar for længere og mere komplekse arbejdsopgaver.
Du beskriver, hvad du vil have løst. Copilot Cowork planlægger arbejdet, henter kontekst fra Microsoft 365, bruger relevante værktøjer og returnerer et færdigt resultat. Ikke kun et udkast. Ikke kun en anbefaling. Et stykke arbejde, der er udført.
Du skal se på det som forskellen mellem en hammer og en lærling, du faktisk kan sætte til at bruge hammeren.
Hvis du vil dykke dybere i forskellen, har vi tidligere skrevet en artikel om netop det emne: Hvad er forskellen på Copilot Business og Copilot Cowork?
Hvad betyder Copilot Cowork for din virksomhed?
Når Copilot Cowork går fra preview til General Availability, bliver løsningen relevant for alle virksomheder, der vil arbejde mere struktureret med AI, automatisering og digitale arbejdsgange i Microsoft 365.
Overgangen betyder især tre ting:
-
Driftsklar. Copilot Cowork er nu en supporteret, global løsning under Microsofts sædvanlige sikkerheds-, identitets- og compliance-rammer.
-
Skalerbar. Den kan udrulles bredt i organisationen uden de forbehold, der følger med et preview-program.
-
Forudsigelig. Du ved, hvad I får, hvordan det opfører sig, og hvilke rammer det kører under.
Kort sagt: Copilot Cowork er ikke længere noget, du kan "prøve af". Det er noget, du kan sætte i drift.
Copilot Cowork pris og Copilot Credits
Sammen med lanceringen introducerer Microsoft forbrugsbaseret betaling for Copilot Cowork via Copilot Credits.
Det betyder, at virksomheden ikke betaler en fast pris pr. medarbejder for selve Cowork-forbruget. I betaler for de opgaver, Copilot Cowork rent faktisk udfører.
Det er en model, der passer rigtig godt til den måde, danske virksomheder gerne vil arbejde med AI på. I starter småt med dem, der har mest at vinde. I lærer, hvor værdien ligger. Og I skalerer, når I kan se, at det giver mening.
Microsoft har samlet detaljerne her: Usage-based billing med Copilot Credits
Vigtigt at vide: Copilot Cowork kræver fortsat en Microsoft 365 Copilot-licens. Licensen giver adgang til Copilot-oplevelsen, mens Copilot Credits dækker det konkrete Cowork-forbrug. Det er derfor vigtigt at tænke både licens, forbrug, governance og adoption ind fra starten.
Med fleksibilitet følger ansvar
Den nye betalingsmodel giver frihed. Den giver også et behov for at have styr på, hvad I bruger. Du kan sætte budgetter, grænser og alarmer op, så du kan kontrollere og monitorere forbruget.
Microsofts vejledning til styring af forbruget finder du her: Manage Copilot Credits
Sådan kommer din virksomhed i gang med Copilot Cowork
Hvis I allerede har Microsoft 365 Copilot i organisationen, er Copilot Cowork et naturligt næste skridt. Men start ikke med teknologien. Start med de opgaver, hvor I bruger mest tid på koordinering, gentagelser, opfølgning og informationssøgning.
Vores anbefaling er enkel
- Start med opgaverne, ikke med teknologien. Hvor i organisationen bruges der mest tid på koordinerende, tilbagevendende arbejde? Det er der, Copilot Cowork kan gøre en forskel.
- Vælg de første brugere bevidst. Start med dem, der både har behovet og lysten. De bliver jeres bedste ambassadører.
- Sæt rammerne op fra dag ét. Budget, grænser, ejerskab. Når brugen vokser, mister I ikke overblikket.
-
Evaluer efter et lidt tid. Forbrugsmodellen gør det let at justere, og I vil typisk blive klogere på, hvor værdien sidder, end I forventede.
Vi har lavet en kort guide til at komme i gang her: Copilot Cowork: Kom sikkert i gang og få værdi fra dag ét
itm8 hjælper jer i mål
Vi har fulgt Cowork tæt siden preview-perioden og hjælper i dag danske virksomheder med at få den nye agent ind i hverdagen – fra de første samtaler om brugsscenarier til governance, opsætning, adoption og løbende evaluering.
Værdien af AI ligger sjældent i selve funktionen. Den ligger i, hvordan I tager den i brug. Det er der, vi gør forskellen.
Vil du læse Microsofts officielle annoncering, finder du den her.
Skal vi tage en snak?
Hvis du vil høre, hvordan Cowork kan spille sammen med jeres øvrige Microsoft 365-investering – eller bare have en uforpligtende snak så tag fat i os.
Vi bygger gerne dagens og morgendagens AI-hverdag. Sammen.
Udfyld formularen, så kontakter vi dig.