Gå direkte til indhold
 

NIS2: Husk registreringen – her er hvorfor

Læsetid i minutter: 2

Skrevet d. 03-09-2025 af

NIS2-loven trådte i kraft den 1. juli. Har du påbegyndt forberedelserne? Det burde du — for registreringen skal være gennemført senest 1. oktober 2025, hvis din virksomhed er omfattet. 

I denne artikel deler sikkerhedsekspert Anders Høgh Olesen sin guide til, hvordan du som virksomhed kan sikre, at din virksomhed er klar til at leve op til lovens krav.

anders-hogh-olesen

NIS2 er ikke kun en administrativ opgave. Det er det første skridt mod at sikre, at cybersikkerhed får den opmærksomhed, den fortjener. Og så er det din måde at fortælle myndighederne, at “vi er omfattet – og vi tager ansvar.”

Men hvordan kan du afgøre, om din virksomhed er en del af lovens rammer? Det kan du blive klogere på i næste afsnit, hvor du får du en model, der hjælper dig med at vurdere, om din virksomhed er underlagt de nye krav, og hvordan du skal forholde dig til registreringen.

Hvorfor er registreringen vigtig? 

Når du registrerer din virksomhed, signalerer du til myndighederne, at du er omfattet af NIS2 og tager ansvar for cybersikkerheden i din organisation. Registreringen medfører flere fordele:

  • Du bliver en del af det officielle tilsyn under NIS2.
  • Du modtager målrettet information og vejledning fra myndighederne.
  • Du viser kunder, partnere og ledelse, at cybersikkerhed er en prioritet.

Hvis du vælger ikke at registrere dig, risikerer du at:

  • Overtræde loven, hvilket kan medføre bøder.
  • Misse vigtig information og dialog med myndighederne.
  • Stå svagere, hvis din virksomhed rammes af et cyberangreb.

Er din virksomhed omfattet af NIS2?

For at finde ud af, om din virksomhed er omfattet af NIS2, er det nødvendigt at se på, hvilken sektor din virksomhed opererer indenfor. Virksomheder, der er en del af NIS2, opdeles i to grupper: væsentlige enheder (særligt kritiske) og vigtige enheder (kritiske). Begge grupper er underlagt lovens krav.

Din virksomhed vil være reguleret, hvis den udfører aktiviteter inden for én eller flere af følgende sektorer:

Væsentlige enheder

  • Digital infrastruktur: DNS, datacentre, cloud-udbydere, MSP’er, kommunikationsplatforme, topdomæneadministratorer og tillidstjenester.

  • Energi: Producenter, operatører, forsyning, distributører og udbydere af elektricitet, olie, gas, fjernvarme/køling, hydrogen samt ladestandere til elbiler.

  • Transport: Luft, spor, vej og vand samt fragt- og havnevirksomheder.

  • Offentlig forvaltning: Centraladministration, regioner og kommuner.

  • Bank og finansielle markedsinfrastrukturer: Bank-, kredit-, handel- og børsvirksomheder samt deres infrastruktur.

  • Sundhed: Sundhedsudbydere, forskningslaboratorier i sundhedsfremme, farmaceutiske virksomheder og producenter af medicinsk udstyr og råvarer.

  • Drikke- og spildevand: Leverandører, distributører og indsamling og bortskaffelse af drikkevand og spildevand.

  • Rummet: Rumfartsinfrastruktur og tilknyttede software og services.

Vigtige enheder

  • Kemikalier: Fremstilling, produktion og distribution af kemiske produkter.

  • Affaldshåndtering: Opsamling, transport og bortskaffelse af affald.

  • Post- og kurérvirksomhed: Klargøring, sortering, transport og levering af post og pakker.

  • Fødevarevirksomheder: Produktion, distribution og fremstilling af fødevarer.

  • Digitale serviceudbydere: Udbydere af online markedspladser, søgemaskiner og sociale platforme.

  • Forskning: Forskningsorganisationer, der arbejder med vitale samfundsbehov.

  • Produktion af særligt vigtigt udstyr: Fremstilling af pharma, elektroniske og optiske enheder, maskineri, køretøjer og reservedele, som er væsentlige for samfundet.

Størrelseskriterie

  • Mindst 50 ansatte, eller

  • Omsætning eller formueopgørelse på over 75 mio. DKK

Sådan registrerer du din virksomhed

Registreringen under NIS2 sker gennem virk.dk, og det kræver, at du har styr på en række oplysninger. Du skal blandt andet kunne oplyse om din virksomheds data og de ansvarlige kontaktpunkter. Det er også nødvendigt at angive, hvilken sektor din virksomhed tilhører, samt hvilke EU-lande din virksomhed leverer tjenester i. Hvis du bruger faste, offentlige IP-adresser, skal disse også oplyses.

Selve registreringen tager ikke lang tid, men det er vigtigt at have alle nødvendige oplysninger klar i god tid. Og det kan godt tage lidt tid at danne sig overblik over.

Har du brug for hjælp? Det kan godt virke uoverskueligt. Men heldigvis har vi stor erfaring med at skabe det nødvendige overblik for virksomheder og kan hjælpe dig med at forstå NIS2’s krav og registreringsprocessen. Udfyld formularen nedenfor og os hjælpe dig med at komme i gang.

Skal vi tage en snak?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig.