Gå direkte til indhold
 

Spørgsmål og svar | Copilot på dansk

Læsetid i minutter: 3

Vi har samlet og organiseret alle de spørgsmål og svar, der blev stillet under vores nyligt afholdte webinar om Copilot.

 

Kommer der et Copilot Studio webinar?
- Ja, der kommer et webinar om Copilot Studio efter sommerferien.

Hvis man ønsker at vide mere om Copilot, kan man så tage fat i jer til en 1:1?
- Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker yderligere information eller en 1:1 gennemgang.

Kan man anvende din eksisterende konto og tilkøbe Copilot?
- Ja, Microsoft 365 Copilot er et add-on til en eksisterende Microsoft 365 licens. (Erhvervslicenser)

Har Microsoft en side hvor man kan følge med i kommende opdateringer til Copilot?
- Ja, Microsoft Copilot har sin egen blog. Den kan ses her: Microsoft 365 Copilot Blog.

Kan Copilot i Edge finde data fra "mit" SharePoint med en Business Basic licens?
- Den Copilot som findes i Edge er ikke nødvendigvis en Microsoft 365 Copilot. Hvis man fx har en Business Basic + en Microsoft 365 Copilot licens, og den er opsat til at søge i SharePoint-filer, vil den gøre det.

Hvordan er GDPR tænkt ind i Copilot?
- Microsoft har skrevet en del om emnet her: Microsoft 365 Copilot Privacy.

Hvordan fungerer transscript i Teams?
- Transscript bliver gemt på hostens tenant, da det er dem, der faciliterede mødet. Det er dog muligt at eksportere det til mødedeltagere i ren tekst.

Kan man udelukke steder hvor Copilot ikke må kigge?
- Ja, du kan både begrænse Copilot til bestemte områder eller fravælge områder af dine data, hvor Copilot ikke har adgang.

Hvordan deler man bedst 'gode' prompts mellem kollegaer?
- Der er endnu ikke en indbygget funktion til dette. Kommunikation og intern deling er vejen frem for nu.

Kan den også gennemgå PDF-filer?
- Ja.

Er Copilot en del af Microsoft 365 Business Premium licens?
- Nej desværre, Microsoft 365 Copilot er et frivilligt add-on til Microsoft 365 licenserne, ikke en del af grundlicensen.

Kan man benytte Copilot til at finde og evt. rydde op i GDPR-følsomme data i SharePoint?
- Du kan bede Copilot finde og vise dig data baseret på metadata. Hvis dine filer indeholder metadata, som man kan segmentere efter, så ville det være muligt, ja.

Nogle gange svarer Copilot på norsk eller svensk, hvorfor?
- Vores nordiske sprog minder meget om hinanden. Det kan på korte sætninger eller prompts være svært at afgøre, hvilket sprog der arbejdes med. Ved længere prompts er det ikke en udfordring. Et fif er at skrive, at man ønsker svaret på dansk.

Er det ikke korrekt, at hver gang man bruger Copilot, så er det forfra. Copilot lærer ikke over sessioner. Derfor kan man "tune" Copilot til at opføre sig på en bestemt måde, så dine svar er mere brugbare?
- Jo, det er korrekt, du kan træne din Copilot med Copilot Studio. Copilot "træner" ikke på dine sessioner, der bliver ikke gemt noget eller sendt noget ud på nettet.

Hvad er Copilot for security?
- Copilot for Security er en "anden" Copilot. Læs mere her: Microsoft Copilot for Security.

Hvornår falder prisen på Copilot licensen?
- Vi har endnu ikke hørt rygter om prisfald på Microsoft 365 Copilot. Så vi forventer ikke, at det bliver foreløbig.

Kan man køre Copilot på månedsbasis fremfor et år ad gangen?
- Ikke lige nu. Derfor anbefaler vi, at man tester værktøjet på enkelte udvalgte brugere som en start.

Kan man få den til at lave en præsentation ud fra en SharePoint-side?
- Ikke direkte i PowerPoint. Den forbindelse er ikke en, vi har set, men der kommer en dedikeret Copilot til SharePoint senere.

Skal dokumenter ligge i OneDrive, SharePoint eller Teams for at anvende Copilot 365? Hvad med filer, der ligger på et internt drev?
- Filerne skal ligge i cloud. Filer på interne drev håndteres ikke af Microsoft 365 Copilot, dog er der åbnet en mulighed i Copilot Studio, som gør det muligt at forbinde til filestorage.

Kan Copilot se ind i ens OneDrive-filer?
- Ja, men kun for din bruger og dermed kun dit OneDrive eller filer, du eventuelt har delt med kollegaer.

Kan man baseret på grupper i AD udvælge medarbejdere Ift. adgang til data hvor Copilot kan kigge og ikke kigge?
- Ja, det ville man godt kunne.

Hvis man bruger Outlook mod en Exchange on-prem, vil Copilot så kunne søge i det?
- Ikke på nuværende tidspunkt, data skal ligge i cloud, før de håndteres af Microsoft 365 Copilot.

Kan Copilot anvende data fra lokale netværk/storage?
Nej, data skal ligge i cloud, før de håndteres af Microsoft 365 Copilot. Med Copilot Studio er det snart muligt at kunne udpege fildrev. Dette er dog først noget, vi får testet hen over sommeren 2024.

Få mere ud af din Microsoft 365.

Kontakt os og bliv klogerer!