Gå direkte til indhold
 

Julemærkefonden har fået en CRM-løsning, der slår et slag for børns trivsel

Læsetid i minutter: 2

Julemærkefonden

Digitalisering effektiviserer administration og støtter børn i mistrivsel

I Julemærkefondens branche er der stort fokus på at effektivisere administration og støtte børn i mistrivsel. Digitalisering kan bidrage til at optimere arbejdsgange, forbedre kommunikationen med interessenter og sikre bedre datastyring. Julemærkefonden ønskede derfor at modernisere deres IT-systemer for at kunne tilbyde bedre service og støtte til de børn, der har brug for det.

julemarkehjemmet-case

Om Julemærkefonden

Julemærkefonden hjælper udsatte børn

Julemærkehjemmene har i mere end 100 år hjulpet udsatte børn i Danmark til en ny start. I dag hjælper Julemærkehjemmene hvert år ca. 1.000 børn, der mistrives. Det er børn, der bliver mobbet, føler sig ensomme eller ikke tror, at de er noget værd.

Børnene kan komme på et 10-ugers ophold på et Julemærkehjem med andre børn, hvor de arbejder med deres udfordringer, styrker deres selvværd og lærer nye måder at se sig selv og verden på.

Udfordringen

Behovet for sammenhængende og brugervenlige platforme

Som en del af Julemærkefondens digitaliseringsstrategi ønskede de at opgradere deres CRM-system. Målet var at skabe en mere sammenhængende og brugervenlig platform, der kunne håndtere alt fra ansøgningsprocesser til opfølgning på børnenes ophold. I slutningen af 2019 kom Julemærkefonden i kontakt med os for at få hjælp til denne opgave.

”Vi oplevede, at ud over at itm8 havde en høj faglig ekspertise, var der rigtig god kemi med itm8’s medarbejdere. Vi kunne hurtigt se, at de kunne hjælpe med vores andre IT-behov også, så nu hjælper de med al vores hardware og software og er en virkelig god støtte i hverdagen."

Katrine Wind, Teamleder for Digitalisering og analyse i Julemærkefonden

Løsningen

Fremtidssikring af Julemærkefondens IT-platforme

Vi startede med at modernisere Julemærkefondens CRM-system, hvilket effektiviserede håndteringen af ansøgningsprocessen til at komme på ophold på et af Julemærkehjemmene. Vi leverede al nødvendigt computerudstyr, vejledte om fibertilslutning og etablerede en robust IT-infrastruktur på de fem Julemærkehjem.

Derudover hjalp vi med videreudviklingen af CRM-systemet for at sikre, at det var tilpasset fondens specifikke krav. Vi afholdt workshops for medarbejderne for at sikre en gnidningsfri overgang til de nye systemer og for at øge deres kompetencer i at bruge de nye værktøjer effektivt.

"Det er meget trygt at have den samme IT-partner til alt. Uanset hvem vi taler med hos itm8, ved de, hvordan deres del af opgaven hænger sammen med de andre dele," siger Katrine Wind, Teamleder for Digitalisering og analyse i Julemærkefonden.

Samarbejdet

Et tæt samarbejde der skaber værdi og tryghed

Vores samarbejde med Julemærkefonden har betydet meget for begge parter. Vi har valgt at støtte fonden økonomisk ved at tilbyde gode priser på produkter og services. Alle vores medarbejdere kender til samarbejdet og flere deltager aktivt. Et par stykker af vores medarbejdere tog nemlig på besøg på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. Her oplevede vi, hvordan opholdene hjælper børnene, og det styrkede vores relation til fonden.

"Vores gode samarbejde med itm8 har stor betydning for os. Ikke alene hjælper de os med at løse en bred vifte af væsentlige IT-relaterede opgaver, de støtter os også ved at tilbyde deres services til særligt gode priser," siger Søren Ravn Jensen, Direktør for Julemærkefonden.

Et kort resume

Vil du gerne vide mere om de services, som vi har leveret i denne case? Så kan du surfe lidt rundt i dem her:

- CRM-system

- Hardware

Skal vi også hjælpe dig?

Udfyld formularen, og vi kontakter dig.