Gå direkte til indhold
 

Keflico A/S forbedrer deres kundeservice med ny fremtidssikret CRM-løsning

Læsetid i minutter: 2

Keflico A/S

Digital transformation i træ- og pladebranchen

Træ- og pladebranchen gennemgår i øjeblikket betydelige forandringer, hvor digitalisering og fokus på kundeoplevelser står centralt. Keflico A/S har valgt at samarbejde med os for at navigere i disse udfordringer. Gennem dette samarbejde har vi støttet dem i at implementere et avanceret CRM-system, der sikrer, at medarbejderne altid har det nødvendige kundeindblik ved hånden.

Keflico-case

Om Keflico A/S

En stærk aktør i den danske træbranche 

Keflico A/S er en førende leverandør af træ- og pladeprodukter til erhvervskunder i hele landet. Med en stærk forankring i Støvring tilbyder virksomheden en bred vifte af produkter, herunder alt fra råtræ til specialplader. De er kendt for deres høje kvalitet, pålidelighed og evne til at levere skræddersyede løsninger, der møder kundernes unikke behov. Professionel rådgivning og godt købmandskab er kernen i Keflico A/S' forretningsmodel, hvilket sikrer deres kunder en kompetent og personlig service.

Udfordringen

Behov for centraliseret kundeindsigt

Keflico A/S oplevede, at deres kundedata var spredt ud på tværs af flere systemer. Det besværliggjorde den daglige kundekontakt og rådgivning.

For at sikre den bedste kundeoplevelse havde Keflico A/S behov for et CRM-system, der kunne samle og strukturere al relevant kundeinformation. Målet var at give medarbejderne hurtig adgang til kundeoplysninger, som kunne danne grundlag for en forbedret kundeservice.

"Vi ønsker at sikre, at vores kunder til enhver tid får en god oplevelse, når de snakker med os. Det kræver, at vi har det nødvendige kundeindblik lige ved hånden. Derfor valgte vi at anskaffe en CRM-løsning, hvor medarbejderne kan finde alle de relevante informationer, vi har på vores samarbejde med kunderne. Dermed får de hurtigt indblik i kunden – og et solidt udgangspunkt for at give en god kundeoplevelse,” siger Frederik Holm Bonde Christiansen, der er Head of Business Development and Marketing hos Keflico A/S.

”Deres rådgivere var hurtige til at forstå vores organisation og processer – og især hvad der var særligt vigtigt for os. Og derefter fik de omsat det i et system, som er enormt nemt og intuitivt for os at bruge."

Frederik Holm Bonde Christiansen, Head of Business Development and Marketing i Keflico A/S

Løsningen

Intuitiv og effektiv CRM-løsning

Efter vores dialog med Keflico A/S, for at forså deres behov og omsætte det til et brugervenligt system, faldt valget på en CRM-løsning, der ikke kun var intuitiv og nem at bruge, men også i stand til at automatisere manuelle processer. Dette frigør yderligere tid for medarbejderne, så de kan fokusere på den direkte kontakt med kunderne.

Desuden er systemet integreret med alle Keflico A/S’ øvrige IT-systemer, hvilket sikrer en gnidningsfri datastrøm og effektiv arbejdsgang.

Implementeringen inkluderede omhyggelig onboarding og uddannelse af interne superbrugere gennem workshops og træningssessioner. Dette sikrede en høj user adoption og optimal udnyttelse af systemets funktioner.

Resultat

Skalérbar og fremtidssikret løsning

Med Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement Sales har Keflico A/S fået en skalérbar og fremtidssikret platform. Denne løsning integrerer dybdegående kundekendskab og avanceret dataanalyse, hvilket muliggør en 360-graders visning af kunden. Dette sikrer, at hver interaktion er baseret på en fuld forståelse af kundens historik og præferencer.

"Vi har fået en platform, som meget hurtigt er blevet et centralt tandhjul i vores daglige drift. Vi har fået en platform, som gør os i stand til at yde endnu bedre kundeservice. Og vi har fået en platform, som er skalérbar i takt med, at Keflico A/S selv skalérer sig," siger Frederik Holm Bonde Christiansen, Head of Business Development and Marketing i Keflico A/S.

Med denne løsning er Keflico A/S godt rustet til fremtidige udfordringer og kan fortsætte med at udvikle deres kundeservice og interne processer uden begrænsninger.

Et kort resume

Vil du gerne vide mere om de services, som vi har leveret i denne case? Så kan du se dem her:

- CRM-system

- Dynamics 365 CE

Skal vi også hjælpe dig?

Udfyld formularen, og vi kontakter dig.