Beskyt
Sikkerhedsanalyse af Azure Cloud Resources: Få overblik over sikkerhedskontroller
Hvordan ser dit nuværende sikkerhedsniveau ud i din virksomheds Azure-miljø? Vi kan lave en omfattende og uafhængig sikkerhedsanalyse og vurdering af dine Azure Cloud Resources, som kan give din ledelse et klart overblik over fejlkonfigurationer i aktiver og ressourcer.
Hvad er Azure Cloud Resources?
Azure Cloud Resources refererer til de forskellige tjenester, som Microsoft Azure tilbyder, som en del af deres cloud computing platform. Ressourcerne inkluderer en bred vifte af tjenester, som virksomheder kan bruge til at bygge, administrere og implementere applikationer og løsninger i skyen.
Azure Cloud Resources giver virksomheder fleksibilitet, skalerbarhed og sikkerhed til at drive deres applikationer og tjenester i skyen, uden behov for at investere i og vedligeholde fysisk hardware.
Lad os skabe overblik i dit Azure-miljø
Vi tilbyder en omfattende vurdering, der giver et klart billede af det nuværende sikkerhedsniveau i din virksomheds Azure-miljø. Vurderingen inkluderer en grundig evaluering af fejlkonfigurationer i aktiver og ressourcer.
Vi håndterer risici forbundet med at tage Azure i brug som en cloud-ressource og sikrer, at politikker, sikkerhedskontroller, overvågning og logning er implementeret i overensstemmelse med kravene. Gennem processen forbedrer og styrker vi sikkerheden på tværs af hele dit miljø.
Vores sikkerhedsvurdering er baseret på best practices
Vores sikkerhedsvurdering er baseret på Cloud Security Alliance’s (CSA) “Security Guidance for Critical Areas of Focus in Cloud Computing” og Center for Internet Security’s (CIS) konfigurationsvejledninger.
Sikkerhedsvurderingen laves ud fra din virksomheds specifikke opsætning og konfiguration af Azure Cloud Resources. Derudover anvendes Microsoft best practices, vejledninger og whitepapers i kombination med ovenstående.
Sikkerhedsvurderingen inkluderer analyse af:
- Konfiguration af Management Console
- Identity og Access Management
- Adgangskontroller og brugerrettigheder (interne/eksterne)
- Infrastruktur- og netværkskonfiguration
- Beskyttelse af information og data i lagringsløsninger
- Logning, overvågning og alarmering
- Udnyttelse og konfiguration af sikkerhedsløsninger
Vi leverer en rapport skræddersyet til din virksomhed
Når vi er færdige med analysen, vil du modtage en skriftlig rapport, der indeholder følgende:
- En ikke-teknisk sektion med et resumé til ledelsen og beslutningstagerne.
- En teknisk sektion, der inkluderer detaljerede og prioriterede observationer.
- Konkrete anbefalinger til at øge sikkerhedsniveauet.
- Anbefalinger om, hvordan hærdningen kan anvendes.
Hvorfor vælge os som din sikkerhedspartner?
Vi har mere end 100 dedikerede sikkerhedsspecialister, der har certificeringer og erfaring fra politiet og Forsvaret. Erfaringen dækker at sikre data, lukke sikkerhedshuller og genvinde kontrol.
Med os ved din side får du et helt beredskab af erfarne specialister, som står klar til at kæmpe kampen for dig.