itm8 udvider partnerskabet og bliver hovedsponsor for både drenge og piger
Læsetid i minutter: 1
FXA DK - Artikler Sep 10, 2024 10:58:50 AM
Akademiets hovedsponsor, itm8, udvider partnerskabet, der fremover kommer til at være funderet i både drenge og piger på ungdomsniveau i FC Midtjylland.
itm8 har været med på rejsen længe som akademiets hovedsponsor.
Nu udvider vi samarbejdet med FC Midtjylland, hvor vi fremover også bliver hovedsponsor for de midtjyske pigehold, der på U19- og U16-niveau spiller i landets bedste rækker.
"Vi er glade for at kunne have den samme partner på både drenge- og pigeniveau. Det er med til at skabe en samhørighed på tværs af klubben, hvor vi med itm8 gennem flere år har haft et rigtig godt samarbejde.
For os har det handlet om at skabe synergi, og derfor har itm8 også hele tiden været vores første prioritet at få ind på pigedelen. Vi glæder os over at have landet den her aftale." siger kommerciel direktør i FC Midtjylland, Jacob Jørgensen.
itm8 har de seneste år blandt andet været med til at skaffe gratis adgang til drengenes Youth Leaguekampe, mens man også har været partner på de livestream-produktioner, FC Midtjylland har produceret i forbindelse med ungdommens svar på Champions League.
Hos itm8 glæder man sig også over fortsat at skulle være med på rejsen.
"Vi er glade for fortsat at kunne være med til at støtte morgendagens talenter. For os er der ingen forskel på, om der er tale om drenge og piger, så længe vi kan være med til at bidrage hos de yngre generationer." siger administrerende direktør i itm8, Henrik Kastbjerg og fortsætter:
"Vi gør rigtig meget ud af vores eget akademi hos itm8, hvor fokus er på at uddanne morgendagens talenter. På den måde hænger det her rigtig godt sammen med vores egen filosofi. Vi ser frem til det fremtidige samarbejde og alt, hvad det bringer."
For yderligere information
Kontakt Henrik Kastbjerg, CEO, +45 20 69 67 00 / hvk@itm8.com