Derfor er backup af dine data (måske) den vigtigste IT-investering overhovedet
Din forretning nyder godt af øget digitalisering. Men er din backupløsning fulgt med? En god løsning til backup lyder ikke sexet, men kan hurtigt vise sig at være den vigtigste IT-investering i din forretning. Bliv klogere på backup her.
Backup er børnelærdom i en tid præget af digitalisering
De fleste virksomheder har i dag store mængder af forretningskritiske data liggende. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. I gamle dage gemte de data sig bare i hundredevis af ringbind et sted i virksomheden. Nu ligger de digitalt – på en server lokalt eller et sted i skyen.
Digitaliseringen gør virksomheder mere strømlinede og effektive, men det stiller også store krav til backup af data. For sørger du ikke for at beskytte dine data digitalt, kan du ende med at stå tilbage med håret i postkassen. Eller værre endnu: Med blødende bundlinje og flygtende kunder.
I hvilke situationer er backup (særligt) kritisk?
-
Cyberangreb, ransomware og virusser
Der er er mange IT-sikkerhedstrusler derude. Hackere bliver dygtigere, og brud på IT-sikkerheden bliver mere og mere fatale – både målt på indtjening og omdømme.
-
Menneskelige fejl
Du kan og bør gøre meget for at uddanne dine medarbejdere i håndtering af cybertrusler. Men mennesker bliver aldrig ufejlbarlige, og der vil altid ske fejltagelser. Ét klik på den forkerte mail. Mere skal der ikke til for at lægge din virksomhed ned.
-
Fysiske skader på dit IT-udstyr
I Danmark er vi heldigvis forskånede for de værste naturkatastrofer, men det er svært at gardere sig mod fysiske nedbrud i form af vandskader, ildebrand og så videre. Selvom det ikke hverdagskost, er det ikke desto mindre en risiko.
Fakta om cyberangreb og datatab
-
23 % af alle modtagere åbner phishing-mails
-
Antallet af anmeldte hackerangreb er steget med over 300 % siden 2010
-
I 60 % af tilfældene kan hackere få adgang til virksomhedens systemer inden for få minutter.
-
IT-kriminalitet koster i gennemsnit en dansk virksomhed 900.000 kroner om året.
Backup i praksis: Få vores bedste tips
Én ting er at have de rigtige backupløsninger til rådighed, noget andet er at arbejde korrekt med backup i hverdagen. Det lyder måske underligt, når det kommer fra en IT-leverandør, men det er ikke altid mere IT eller flere tiltag, der er svaret. Ofte er det et spørgsmål at arbejde mere systematisk med de løsninger, du har til rådighed i dag.
Har du nogensinde hørt om 3-2-1-reglen?
Det er den tommelfingeregel, vi anbefaler vores kunder at følge, når det kommer til backup. I al sin enkelhed lyder reglen sådan her: Hav altid 3 kopier af din backup, fordelt på 2 forskellige medier og opbevar 1 af kopierne på en anden lokation.
Husk også backup af data i Office 365
Svaret er både ja og nej. Men mest nej. Office 365 arbejder med begrebet retention, der betyder, at filer gemmes og kan genskabes op til 30 dage, efter de er slettet. Det er i sig selv fint, men i mange situationer vil de 30 dage være gået, når du opdager fejlen. Det kan være en medarbejder, der er kommet til at slette afgørende data. Eller et hackerangreb, der sletter eller krypterer data.
Altså bør du ikke 100% sætte din lid til, at Microsoft 365 har din ryg. Til det formål findes forskellige backupløsninger, der kan hjælpe dig. Vi anbefaler og giver vores kunder adgang til Keepit, der er skabt specifikt til at sikre Office 365-data.
Backup og cloud – hvad er fordelene?
Mange virksomheder kombinerer forskellige løsninger for at dække deres backupbehov – i forskellige servermiljøer in-house og eksternt. Men der er fordele ved at samle hele backupløsningen i skyen.
-
Lavere udgifter
Det er forkert at konkludere, at en cloudløsning nødvendigvis er billigere end andre typer løsninger. Men cloud giver dig mulighed for at spare omkostninger til fysiske datacentre og købe nøjagtig den mængde dataplads, du har brug for. Dybest set betyder det, at du kan bruge dine penge klogere. Få mere for dine penge. Tilmed kan du hurtigt skalere op og ned, når dit behov enten falder eller stiger.
-
Ingen nedetid
Hvis uheldet er ude, er det afgørende at komme hurtigt på fode igen. Her giver cloud en stor fordel, da det er lig med ingen nedetid. Som i ingen overhovedet.
-
Alle data ét sted
Med en backupløsning i skyen har du alle dine data placeret et sted. Det betyder færre misforståelser kollegerne imellem og mere effektive processer. Ingen arbejder parallelt på forskellige dokumenter.
Backup selv eller ude i byen?
Vil du gerne slippe for at bekymre dig om backup af dine data? Så få en professionel samarbejdspartner til at stå for det. Når du outsourcer din backup til en virksomhed, der er eksperter i IT, følger der naturligt en række fordele med. Udover øget sikkerhed og det faktum, at du har flyttet en opgave væk fra din to do-liste, får du også lavere driftsomkostninger:
-
Ingen investeringer i egen dyr backup-server, båndstation og bånd
-
Ingen udgifter til server og backup software/licenser
-
Ingen udgifter på vedligeholdelse af backup
-
En fast månedlig udgift – afhængig af den ønskede opbevaringsplads
-
Spar de timer, som virksomhedens IT-ansvarlige eller den eksterne IT-leverandør ellers skulle bruge på service/vedligeholdelse
-
Ingen større udgifter til internet, da systemet understøtter differential backup af filer
Vi mener, at der er gode grunde til at få en professionel IT-leverandør til at står for din backupløsning. Og vi mener selv, at vi er de rette til at tage den opgave på os.