Gå direkte til indhold
 

Cloud hosting – en løsning i skyen

Cloud hosting er for (næsten) alle virksomheder. Små som store. Producenter som konsulenter.

VM-31766-Banner-01-4

Hvad er cloud hosting?

Lad os starte med at afmystificere cloud hosting. Det er ikke så kompliceret, som du måske tror. Cloud hosting (hosting i skyen eller cloud computing) er virtuelle datacentre, hvor du køber og opbevarer alle din virksomheds IT-services. Det kan være alt lige fra applikationer til datakraft og lagerkapacitet.

Cloud hosting er altså en form for IT-outsourcing, hvor du lægger din virksomheds IT ud af huset og får en ekstern partner til at tage sig af det. Det fratager dig ansvar og frigiver dig ressourcer til virksomheden.

Fordelene ved en cloud hosting-løsning er lige til. Digitalisering. Effektivitet. Datasikkerhed. Og lavere omkostninger. Det er fire af de vigtigste grunde til at vælge en cloud-løsning. 


Hvorfor vælge en hostet cloud-løsning?

Du kan spare din virksomhed mange omkostninger med cloud hosting. Med en hostet cloud-løsning betaler du udelukkende for den serverplads, din virksomhed bruger (cloud storage). Hverken mere eller mindre.


Skalérbarhed i skyen – skru op og ned

Dine allerstørste fordele med en cloud-løsning ligger i den skalérbarhed, du opnår i forhold til et traditionelt datacenter med fysiske servere, lager m.m. Du bestemmer selv, hvilken mængde cloud storage (serverplads), der passer til din virksomhed.

Og får du pludselig brug for flere eller færre IT-services, giver cloud hosting dig mulighed for at skalere løsningen op og ned efter behov.


Slip for at vedligeholde servere

Med cloud hosting slipper din virksomhed også for at vedligeholde servere og for at udskifte dele, der går i stykker. Alt er tilgængeligt i virtuelle datacentre i ”skyen”.

Kort sagt giver cloud hosting nye muligheder for at drive virksomhed.


5 fordele ved cloud hosting


Skalerbarhed

Få skalerbarhed og skru op og ned for dine cloud services efter behov. Så undgår du at betale for ressourcer, du ikke bruger.


Altid adgang til dine data

Få altid adgang til dine IT-services (data, dokumenter og applikationer) – uanset tid og sted – fra hvilken som helst enhed med internet. Det er god cloud service.

Altid up-to-date

Få adgang til det nyeste IT (nyeste programmer og systemer) – alle cloud services er altid opdaterede og vedligeholdt i skyen.


Stabilitet med Cloud hosting

Få stabilitet med cloud hosting. Slip for at bekymre dig om nedetid, og kom lynhurtigt tilbage, hvis uheldet er ude.


Garanteret IT-sikkerhed

Få IT-sikkerhed garanteret af en certificeret leverandør, der er ISAE 3402 Type 2-certificeret.


Private, public eller hybrid cloud?


Hvad er private cloud?

En private cloud hostes på et privat og lukket netværk, som fysisk befinder sig i din hosting-leverandørs datacenter. Du ved præcis, hvor dine data er, hvem der administrerer dem, og hvordan de gør det. Og du kan til hver en tid få dine data tilbage.

Private clouds bruges ofte af: offentlige myndigheder, finansielle institutioner og større organisationer med forretningskritiske handlinger. Argumentet er en udvidet styring af IT-miljøet.

Fordele:

  • Høj sikkerhed

  • Fuld kontrol over følsomme data

  • Fleksibel skalérbarhed


Hvad er public cloud?

Public eller offentlig cloud er den mest brugte form for cloudbaseret databehandling. De cloudbaserede ressourcer (som servere og lager) ejes og drives af en tredjepartsudbyder af cloudtjenester og leveres via internettet. En offentlig cloud-løsning er fx Dropbox, Google Drev, Microsoft Azure og Microsoft Office 365.

I en offentlig cloud deler du hardware, lager og netværksenheder med andre organisationer eller "lejere" i cloudmiljøet.

Fordele:

  • Lave omkostninger – du behøver ikke at købe hardware og software, og du betaler kun for det, du har brug for.
  • Ingen vedligeholdelse – dette står din tjenesteudbyder for   


Hvad er hybrid cloud?

Hybrid cloud kombinerer et datacenter eller en privat cloud med en offentlig cloud fra en kommerciel leverandør som Amazon, Microsoft eller Google. Dataen bevæger sig imellem den private og offentlige cloud via en krypteret forbindelse.

Brugen af en hybrid cloud gør det ikke kun muligt for dig at skalere databehandlingsressourcer. Den fjerner også behovet for at lave store investeringer i forbindelse med håndteringen af kortvarige spidsbelastninger, og når du har behov for at frigive lokale ressourcer til følsomme data eller programmer.

Fordele:

  • Du betaler kun for de ressourcer, du bruger midlertidigt

  • Slip for at købe, programmere og vedligeholde yderligere ressourcer og udstyr


5 tegn på, at det er tid til at flytte i skyen


01 Hvis du bruger (for) mange ressourcer på at vedligeholde din virksomheds hardware

Det kan være tidskrævende at holde alt hardware up-to-date og sikre, at det fungerer optimalt. Ikke mindst fordi det teknologiske landskab hele tiden forandrer sig. Flytter du din IT-infrastruktur i skyen, sparer du bl.a. tid på vedligeholdelse, og du slipper for løbende overvågning.


02 Hvis dine IT-systemer begynder at føles sløve og outdatede

Er din virksomheds software og serversystem mere end 5 år, er det ikke unormalt, at alderdomstegnene begynder at melde sig. Med alderen (+3-5 år) bliver serveren og softwaren væsentlig langsommere – og ikke nok med det – det bliver også mere komplekst at understøtte og servicere. Kan du genkende udfordringerne, er det på tide at overveje, om du skal flytte i skyen.


03 Hvis IT-sikkerhed holder dig vågen om natten

Fylder det i dit hoved, hvad der sker, hvis din virksomhed bliver udsat for cyber-attack eller ransomware-angreb? Eller hvis strømmen pludselig går? Er det bekymringer, du genkender, så er cloud en overvejelse værd. Med en Cloud-løsning overlader du IT-sikkerhedsansvaret til os. Vi sikrer dig automatiserede overvågningsprocesser og et team af IT-specialister, der fjerner ansvaret fra dit skrivebord.


04 Hvis du har store vækstambitioner – men ikke nødvendigvis et stort budget

Dit IT-budget er typisk baseret på gårsdagens IT-behov – og ikke på morgendagens. Sådan er det for mange virksomheder. Men det er svært at vækste, hvis du hele tiden skal have penge op ad lommen og bygge på, før du kan vokse. Med en cloud-løsning får du en fleksibel og skalérbar IT-infrastruktur, som du lynhurtigt kan skrue op og ned for.


05 Hvis dine medarbejdere sætter dig under pres for at leve op til den moderne virksomhed

Hvis dine medarbejdere sætter dig under pres for at leve op til den moderne virksomhed

Medarbejdere, der arbejder eksternt eller hjemmefra og klager over, at de ikke har adgang til systemer og synkronisering

- Medarbejdere, der samarbejder på tværs af afdelinger, men siger de mangler de rigtige værktøjer

Medarbejdere, der brokker sig over overfyldte indbakker, hvor ting går tabt

Medarbejdere, der klager over, at de ikke har adgang til alle data og arbejdsdokumenter fra mobilen

Medarbejdere, der er begyndt at downloade deres egne Cloud-apps og -tjenester for at opfylde deres mobile behov


Er du cloud-klar, er Microsoft Azure vores anbefaling.

Microsoft Azure er en skybaseret databehandlings-platform, hvor du nemt kan opbygge, installere og administrere dine mange IT-services – altså alle dine data, software, systemer, applikationer mm.


3 fordele ved Azure for dig og din virksomhed

Skalering

Du kan skalere cloud-løsningen op og ned efter behov – og betaler udelukkende efter forbrug. Du risikerer ikke at overinvestere i eget IT-udstyr. Og du har fuldt overblik over dine omkostninger.

Beskyttelse

Dine data er godt beskyttet. Vi anbefaler Azure, hvis datasikkerhed spiller en stor rolle i din virksomhed. Azure er anerkendt af EUs databeskyttelsesmyndigheder for at overholde EU-lovene om beskyttelse af personlige oplysninger.

Fleksibilitet

Du og dine medarbejdere kan arbejde fleksibelt. Med en Azure cloud-løsning giver du medarbejderne frihed til at arbejde, hvor som helst og fra hvilken som helst enhed. Jeres dokumenter er gemt og beskyttet.


Hvad koster Microsoft Azure Cloud?

Der findes fleksible muligheder for køb og priser på alle dine cloud-scenarier.

  • Ingen startomkostninger

  • Betal kun for det, du bruger

  • Gratis omkostningsstyret


Kan du stole på skyen?

JA! Svaret er enkelt, du kan trygt betro dig til, at skyen passer godt på dine data. Cloud-sikkerheden er i top. Microsoft er nemlig verdensmester, når det gælder dine data. Microsoft er anerkendt af EU’s databeskyttelsesmyndigheder for at overholder de strenge EU-love om beskyttelse af personlige oplysninger, og det kommer dig til gode.


+70

internationale standarder overholdes – den største portefølje i branchen

90 %

af Fortune 500-virksomhederne betror deres forretninger til Microsofts cloudmiljø


120.000

nye Azure-kundeabonnementer pr. måned


Hvad kan du spare ved at flytte i skyen?

Ved at flytte hele eller dele af din organisations infrastruktur i skyen, kan din virksomhed reducere driftsomkostningerne. Cloud hosting skaber altså derfor en bedre forretning, fordi dine kompetente IT-medarbejdere kan fokusere på det, der skaber succes for forretningen.


Udfordringer ved at flytte i skyen

Der er flest fordele ved at flytte i skyen. Men i visse situationer kan der også være udfordringer, som er værd at holde sig for øje.

”Tunge” data

Det er ikke alle typer data, der egner sig til at komme i skyen. Er der eksempelvis tale om meget store filer, som tegninger eller video, er det måske bedre med en anden løsning.

Integration

Når antallet af systemer i din virksomhed vokser, bliver integration en udfordring. Også i relation til en cloud-løsning.

Cloud egnethed

IT-infrastrukturen kan være af ældre dato og ikke egnet til cloud. Her må du overveje, om du vil skifte systemerne ud med nyere teknologi.


Hvorfor vælge os til cloud hosting?

Du er i sikre hænder, når du vælger en hostet cloud-løsning hos os. Det er ikke bare noget, vi siger.

Vi er ISAE 3402 certificeret, hvilket betyder, at vi lever op til skrappe krav til bl.a. drift, sikkerhed, kompetencer og økonomi.

Du får ikke alene sikkerhed hos os. Du får også en skræddersyet cloud-løsning med mulighed for at skalere op og ned på mængden af cloud storage. En løsning, der er skabt ud fra, hvilke cloud-baserede fordele. der giver mest værdi for din virksomhed.

Lad os snakke om, hvilken cloud-løsning, der vil passe din virksomhed bedst.