Optimér IT-udstyret med en Hardware as-a-Service (HaaS) løsning
I dag har mange virksomheder fået øjnene op for, at der er store fordele ved at anskaffe IT-udstyr på en ”as-a-service” løsning. Dette har de bl.a. fordi de har indset, at værdien kommer ved at bruge udstyret – ikke ved at eje det.
Hvad er Hardware as a Service (HaaS)?
IT-verdenen er fyldt med forkortelser. Og HaaS er endnu en til samlingen. HaaS står for Hardware as a Service. Kort fortalt er det hardware på abonnement. For et fast månedligt beløb får du en fleksibel hardware-løsning, der sparer dig for alt besværet og nemt kan justeres efter behov.
Vores HaaS-løsning
I samarbejde med vores partner tilbyder vi en HaaS (Hardware-as-a-Service) løsning med en fast månedlig ydelse. Løsningen afhjælper også registreringen af udstyret i aftaleperioden og håndtering af udstyret, når perioden udløber. Det indebærer således både finansiering, Asset Management og remarketing.
Du får:
-
en operationel leasingaftale med mulighed for forlængelse eller frikøb af hardware
-
én samlet rammeaftale, så du slipper for at holde styr på flere leasingaftaler
-
et Asset Management system, der automatisk overfører produktdata og giver overblik
-
adgang til en webshop med over 250.000 produkter, du kan vælge mellem
-
løbende rådgivning, der sikrer, at du har den rette hardware til dit behov
Fordele ved at vælge en HaaS-løsning
Fordelen ved at betale IT-udstyret over faste månedlige ydelser er blandt andet, at brugsværdien og besparelsen følger omkostningen. På den måde, får man en meget hurtig Return On Investment (ROI). I får stillet en rammeaftale til rådighed og kan anskaffe udstyret løbende. Betaling igangsættes med aftalte intervaller, og leverancegodkendelsen kan foregå elektronisk.
Undervejs i aftaleperioden kan I løbende følge udstyret og fordele det korrekt på kostcentre i Asset Management systemet. I kan også trække nødvendige tekniske og finansielle rapporter til regnskab og administration. Der er ingen risiko på værdiforringelsen af udstyret. Man binder ikke sin likviditet i en IT-løsning (hverken software eller hardware). Den forventede gensalgsværdi på udstyret er indregnet up-front, hvilket giver en lavere månedlig ydelse i brugsperioden. Vi sørger desuden altid for datasletning af udstyr, der returneres.
Derfor er det en god idé at leje hardware
Når det kommer til IT går udviklingen ekstremt hurtigt. Der kommer hele tiden ny og bedre hardware på markedet, som kan gøre det (lidt) bedre end sidste års model. Derfor er IT-udstyr nok også noget af det i din virksomhed, der hurtigst taber markedsværdi – måske lige næstefter biler.
Derfor er det ofte en god ide at leje hardware i stedet for at købe det. Især hvis du inden for få år vil skifte det ud med en nyere model. Gør du f.eks. det med din computer eller telefon vil det – samlet set - ofte være billigere at leje den end at købe den. Og så slipper du også for at tænke på vedligehold og reparation, hvis det går i stykker.
Fordele ved lejet hardware
-
Anskaffelsesprisen er mindre
-
Du betaler kun for hardwaren i den tid, du bruger det
-
Du ved præcist, hvad du skal betale – og det er det samme hver måned, også selvom hardwaren går i stykker
-
Dine omkostninger til hardware bliver spredt over længere tid
-
Du slipper for at tænke på vedligeholdelse og reparation
Hvem bør overveje en HaaS-løsning?
Som udgangspunkt kan alle virksomheder, der udskifter deres hardware ud hvert 3. eller 4. år, med fordel vælge en HaaS-løsning i stedet for selv at købe sin hardware. Det gør sig især gældende, hvis din virksomhed ønsker at medarbejderne altid er udstyret med nyeste hardware. Står du over for en udskiftning af hardware, der løber op i mere end 100.000 kr. ex. moms enten som et engangsbeløb eller en tilbagevendende udgift, kan du med fordel også overveje en HaaS-løsning.
Hvem bør i stedet overveje at købe sin hardware?
Er der under 10-20 ansatte i din virksomhed? Og bruger du ikke mere end 100.000 kr. ex. moms på hardware? Så er Hardware as a Service nok ikke den optimale løsning for dig. For virksomheder med et begrænset IT-behov bliver fordelene ved HaaS ikke store nok, og derfor vil det ofte være en bedre ide at virksomheden selv køber sin hardware.
Forsikring
Udstyret skal være forsikret og den nødvendige forsikring tilbydes som en integreret del af aftalen. I kan også vælge at benytte jeres egen forsikring. I dette tilfælde skal der blot underskrives en deklaration af jer og jeres forsikringsselskab.