Ekstern penetrationstest: Test dine systemers sårbarheder overfor hackere
Hvert sekund bliver internettet scannet – og virksomheder forsøgt angrebet – af moderne angribere og udefrakommende trusler. Vi kan hjælpe dig med at identificere og minimere sårbarheder og fejlkonfigurationer, før du bliver det næste mål for hackerne.
Hvad er en ekstern penetrationstest?
Lav IT-sikkerhed kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed. Du kan få afsløret eller miste data og fortrolige oplysninger, risikere midlertidig nedlukning af funktioner og tab af omdømme.
En ekstern penetrationstest tester eksisterende sårbarheder i jeres systemer. Det viser det aktuelle sikkerhedsniveau på de testede enheder.
Formålet med en ekstern penetrationstest er at teste og identificere sårbarheder på eksterne systemer fra udefrakommende trusler og hackere.
Testen vurderer og evaluerer din sikkerhedstilstand
I en ekstern penetrationstest evaluerer vi din nuværende sikkerhedstilstand og beskyttelsen af systemer med adgang til internettet, samt specifikke systemer eller hele din interneteksponerede infrastruktur set fra en angribers synspunkt.
På denne måde skaber vi et overblik, hvor du kan udbedre eventuelle sårbarheder, før en angriber finder og udnytter dem.
Under testen evaluerer vi følgende:
- Eksponering af usikre ydelser mod internettet
- Tilstedeværelse af sårbarheder og fejlkonfigurationer i infrastrukturen
- Tilstedeværelse af forældede systemer
- Eksponering af VPN/VDI-ydelser og beskyttelse mod uautoriseret adgang
Tilgængelige webapplikationer testes på et overordnet niveau.
Analysen afsluttes med en skriftlig rapport, der indeholder et ikke-teknisk afsnit med et resumé til ledere og beslutningstagere, og et teknisk afsnit med detaljerede observationer, samt konkrete anbefalinger til forbedring af sikkerhedsniveauet og hærdning af infrastrukturen.
Vores tilgang og mange års erfaring
Vores tilgang er baseret på vores specialiserede viden om hacking og teknikker til at kompromittere systemer og netværk. Vores team af sikkerhedsspecialister har mange års erfaring med at hjælpe virksomheder med at forbedre IT-sikkerheden.
Under testen gør vi brug af manuelle teknikker, specialiserede værktøjer og scripts kombineret med automatiserede scanninger til at evaluere og kompromittere systemer for at få adgang til følsomme virksomhedsdata og ressourcer.
Testen kræver løbende inddragelse af dit tekniske personale.
Hvorfor vælge os som din sikkerhedspartner?
Med os ved din side får du adgang til et dedikeret team af eksperter, som hjælper med alt fra planlægning og implementering til løbende support og vedligeholdelse af din sikkerhed.
Ræk ud i dag og lad os sætte sikkerhed på din agenda.
Forstå forskellen på intern og ekstern penetrationstest
Forskellen er, hvor i angrebet hackeren er. Er hackeren allerede i dine systemer eller ej.
Du kan læse hele forklaringen her: Penetrationstest.