itm8 samler 13 selskaber i stor fusion
Læsetid i minutter: 3
FXA DK - Artikler Nov 15, 2023 7:00:28 AM
Kunderne kender dem som IT Relation, AddPro Danmark, JDM, Mentor-it, Cenvation, Miracle42, Copenhagen Software, Sotea, AddPro Sverige, Improsec, Me’ning, Progressive og Emineo. Den 15. november 2023 forenes alle 13 virksomheder nu under ét brand: Ét samlet itm8, bestående af i alt 1762 specialister.
itm8 har via 26 strategiske opkøb positioneret sig som en full-service it-leverandør på det nordiske marked. Selskaberne arbejder allerede tæt sammen, men nu er ambitionen at samle de mange specialiserede vidensområder og på den måde styrke virksomhedens konkurrencedygtighed i et hurtigt skiftende teknologisk landskab.
En individuel og forretningsorienteret tilgang til kunderne har fra start været et afgørende fokusområde for itm8. Dagens sammenlægning betyder, at itm8 i højere grad kan fungere som en 360 graders it-partner for de kunder, som har behov for det, samtidig med at de eksisterende tætte kundesamarbejder og nicheservices bevares.
Det fortæller Henrik Kastbjerg, CEO for itm8:
”Vi har gennem længere tid været i dialog med vores kunder om fremtiden. Kunderne har været meget optagede af, hvordan det kan lykkes at få implementeret flere ydelser fra vores forskellige specialist-enheder, og det mener vi bedst kan lade sig gøre ved at være én virksomhed. Vores kunder ønsker alle de gode muligheder fra en større it-virksomhed med mange dygtige specialister, men de vil samtidig have det leveret af mennesker, de kender og arbejder fast sammen med. Det er præcist det, vi lykkes med nu, hvor vi samler alle medarbejdere i en fælles organisation. Det handler helt enkelt om, at vi vil tættere på hinanden i itm8, så vi kan komme tættere på vores kunder.”
itm8 vil i fremtiden operere ud fra fire specialiserede divisioner:
• Cloud & infrastruktur
• IT-sikkerhed
• Digital transformation
• Applications services
Kundernes digitale kompas
It-landskabet er i konstant forandring, og det bliver tiltagende svært for virksomheder at navigere i mængden af muligheder og services. Den udfordring ønsker itm8 at løse for deres kunder.
”Vi kan nu bringe hele vores palet af it-ydelser og specialister i spil over for vores kunder. Vi kan på den måde meget bedre lykkes med at fungere som kundernes nødvendige digitale kompas i en efterhånden ret kompliceret og turbulent teknologisk verden.
Med ét får alle vores kunder, store som små, adgang til intet mindre end 102 cyber security-specialister, 163 softwareudviklere, 517 Microsoft Infrastruktur og cloud specialister, 68 netværksspecialister, 73 databasespecialister osv. Samlet set råder vi over 1.762 medarbejdere, der alle har et ufravigeligt fokus på at skabe it med forretningsmæssig effekt for kunderne,”
- Henrik Kastbjerg.
I et marked der mangler arbejdskraft
itm8 opererer i et marked, hvor der er stor konkurrence om de bedste medarbejdere, og hvor uddannelse af it-medarbejdere i Norden ikke har kunnet følge med behovet.
”Med ét samlet itm8 er ambitionen også at skabe en arbejdsplads, som er ekstra attraktiv for de dygtigste it-specialister. Vi tror på, at mulighederne for spændende opgaver samt faglig udvikling gennem sparring i et stærkt fællesskab med både kollegaer og kunder bliver afgørende for at kunne rekruttere de dygtigste it-medarbejdere til de bedste kunder. Det bliver en afgørende faktor i fremtiden,” fortæller Henrik Kastbjerg.
Strategien er et resultat af co-creation
Hos itm8 arbejder de ud fra en særlig co-creator-kultur, der både er til gavn for medarbejdere og kunder.
“Vi er i gang med at opdyrke en co-creator-kultur i itm8. Vi tror på, at et stærkt, innovativt samarbejde er afgørende for at skabe værdi og fremgang. Vores co-creator kultur er ikke bare en, vi dyrker i organisationen, men også en, vi forsøger at inkludere vores kunder i. Vores strategi er et klart og tydeligt resultat af en tæt dialog med vores kunder, såvel som en bred involvering af virksomhedens mange ledere på tværs af lande og it-specialer. Det er først, når man inviterer indenfor og i fællesskab orienterer sig mod udfordringer og muligheder i et transparent samarbejde, at man kan lykkes med at skabe fundamentet for fremtidig succes,”
slutter Henrik Kastbjerg.
For yderligere information
- Henrik Kastbjerg, CEO, +45 20 69 67 00 / hvk@itm8.com
- Malene Østergaard Sørensen, Chief Transformation Officer, +45 30 78 11 54 / maoes@itm8.com
- Henrik Hyldgaard, Partner, Brand Strategist, +45 20 82 28 05 / hehyl@itm8.com
Om itm8
itm8 er en nordisk digital transformationspartner med private og offentlige kunder i Danmark og Sverige. Virksomheden har 1.762 ansatte og tilbyder en bred række af services inden for it-drift og Cloud Services, Digital Transformation, Application Services, ERP og Cyber Security. itm8 er ejet af ledelsen samt kapitalfonden Axcel i partnerskab med Chr. Augustinus Fabrikker. Se mere på www.itm8.com