Gå direkte til indhold

IT-ordbog

TLPT

[te-æl-pe-te]

Hvad er TLPT?

TLPT (Threat-Led Penetration Testing) er en trusselsbaseret penetrationstest. I testen angriber etiske hackere en virksomheds kritiske funktioner i drift med de metoder, som reelle trusselsaktører bruger. TLPT er et krav i EU's DORA-forordning for udvalgte finansielle virksomheder. I Danmark gennemføres testen under rammeværket TIBER-DK.

Formålet med en TLPT er at måle, hvor godt en organisation forebygger, opdager og håndterer et avanceret cyberangreb. Testen omfatter både mennesker, processer og teknologi og ser derfor på mere end tekniske sårbarheder.

itm8-2026-1200px-090

 

Hvordan fungerer TLPT?

En TLPT gennemføres i tre overordnede faser:

  • Forberedelse: Testens omfang fastlægges, kritiske eller vigtige funktioner identificeres, og testens organisering etableres.

  • Test: En Threat Intelligence Provider identificerer relevante trusler og udvikler realistiske angrebsscenarier, som efterfølgende danner grundlag for Red Teamets angreb mod virksomhedens produktionsmiljø.

  • Afslutning: Testresultaterne dokumenteres og gennemgås gennem blandt andet replay og purple teaming. Virksomheden udarbejder desuden en plan for at håndtere de identificerede svagheder.

Den aktive testfase strækker sig over flere måneder, så Red Teamet kan efterligne en vedholdende angriber. Hele forløbet foregår under skærpet risikostyring, så de testede systemer fortsat fungerer.

 

Hvem skal gennemføre TLPT?

DORA (Digital Operational Resilience Act) har været gældende siden 17. januar 2025. DORA stiller krav om TLPT for udvalgte finansielle virksomheder. I Danmark er det Danmarks Nationalbank, der udpeger de omfattede virksomheder på baggrund af kriterier fastlagt i DORA og den tilhørende regulering. Udpegningen tager blandt andet hensyn til virksomhedens systemiske betydning, risikoprofil og betydning for den finansielle stabilitet. I Danmark er Danmarks Nationalbank myndighed for TLPT og udpeger de virksomheder, der skal testes. Det gælder bl.a. banker, forsikrings- og pensionsselskaber og virksomheder i den finansielle infrastruktur.

Udpegede virksomheder skal som udgangspunkt gennemføre en TLPT mindst hvert tredje år. Testen bliver dermed en tilbagevendende del af virksomhedens arbejde med digital operationel modstandsdygtighed.

 

Forskellen på TLPT og TIBER-DK

TLPT er DORA's betegnelse for selve testen. TIBER-DK (Threat Intelligence-Based Ethical Red-teaming) er Danmarks Nationalbanks udgave af det europæiske rammeværk TIBER-EU, som Den Europæiske Centralbank har udviklet. TIBER-DK har eksisteret siden 2018.

I Danmark gennemføres alle TLPT'er under TIBER-DK. TLPT (Threat-Led Penetration Testing) er betegnelsen for de trusselsbaserede penetrationstest, som DORA stiller krav om for udvalgte finansielle virksomheder. TIBER-DK er den danske implementering af det europæiske TIBER-EU-rammeværk og indeholder kravene til TLPT under DORA. En TIBER-DK-test vil derfor samtidig opfylde kravene til en DORA TLPT.

 

Forskellen på TLPT og en almindelig penetrationstest

En almindelig penetrationstest undersøger afgrænsede systemer for sårbarheder, og IT-afdelingen er som regel informeret om testen. En TLPT adskiller sig på flere punkter:

  • Angrebet tager udgangspunkt i konkret threat intelligence om virksomhedens trusselsbillede.
  • Testen foregår i produktionsmiljøet og omfatter hele angrebskæden, fra første adgang til kritiske systemer.
  • Forsvarerne er ikke informeret, så testen måler virksomhedens reelle evne til at opdage og reagere.
  • Social engineering, fysisk adgang og leverandører kan indgå i angrebsscenarierne.

 

Hvorfor er TLPT vigtigt?

TLPT giver værdifuld indsigt i, hvordan en organisation forebygger, opdager og håndterer avancerede cyberangreb under realistiske forhold. Testen identificerer styrker og svagheder i organisationens cyberforsvar og danner grundlag for målrettede sikkerhedsforbedringer. Ledelsen får dokumenteret viden om styrker og svagheder, og det understøtter det ansvar for IT-risikostyring, som DORA placerer hos ledelsen. Fordi testen gentages hvert tredje år, kan virksomheden følge sin udvikling og måle effekten af de forbedringer, der er gennemført siden sidste test.

Vil du have hjælp til TLPT?

Du har nu fået masse viden – måske har du endda fundet svaret, du ledte efter. Men hvad er næste skridt?

Hvis du vil have sparring eller hjælp til at komme videre, står vores erfarne konsulenter klar til at rådgive dig. Skriv til os her, og lad os sammen finde den bedste vej frem for dig og din virksomhed.

Udfyld kontaktformularen

Hvem er vi og hvorfor kan vi hjælpe dig?

Det står i vores navn, itm8. Din er din IT-kammerat. Vi er til for at gøre IT mere overskueligt for dig.

Et samarbejde med os betyder adgang til mere end 1.000 IT-eksperter og lige så mange certificeringer. Vi står klar til at arbejde tæt sammen med dig om at skabe løsninger, der styrker din forretning. I dag og i morgen.

Udfyld kontaktformularen

Din indsats i dag. Dine fordele i morgen.