Vi er Red Team i jeres TIBER-DK/DORA TPLT
En trusselsbaseret red-team-test er krævende, og der er meget på spil. Vi kan hjælpe jer med at gennemføre den.
Vores etiske hackere angriber jeres kritiske funktioner på en realistisk måde, men gør det kontrolleret og sikkert. Bagefter står I med konkret viden, som I kan bruge til at styrke jeres modstandskraft mod cyberangreb.
Fra forberedelse til færdig test
En TIBER-DK-test foregår i tre faser: forberedelse, test og afslutning. Se, hvad der sker i hver fase, og hvor vores Red Team kommer ind i billedet.
Forberedelse
Testforløbet bliver sat op, og rammerne bliver lagt. I fastlægger blandt andet, hvilke kritiske eller vigtige funktioner testen skal omfatte. Et lille, fortroligt Control Team koordinerer forløbet sammen med myndigheden.
-
Scope og kritiske eller vigtige funktioner fastlægges
-
Control Team, fortrolighed og risikostyring etableres
-
Threat intelligence- og Red Team-udbyder vælges
Red Teamets rolle
Vi leverer den nødvendige dokumentation til jeres vurdering af os som leverandør og hjælper med at planlægge selve testforløbet. Sammen afstemmer vi blandt andet tidsplan, risikostyring og procedurer for eskalation.
Test
Nu begynder selve testen. Threat intelligence-udbyderen udarbejder et målrettet trusselsbillede og realistiske angrebsscenarier. På den baggrund laver Red Teamet en testplan og gennemfører angrebet i jeres produktionsmiljø.
-
Målrettet threat intelligence og realistiske angrebsscenarier
-
Testplan udarbejdes og godkendes
-
Red Teamet gennemfører den aktive test
-
Løbende status og koordinering med Control Team
Red Teamets rolle
Vi omsætter angrebsscenarierne til en konkret testplan og udfører selve angrebet. Her bruger vi de taktikker, teknikker og procedurer, som scenarierne beskriver, blandt andet mod Active Directory og Microsoft-infrastruktur.
Målet er at teste, hvordan jeres forsvar fungerer i praksis, når det møder et realistisk og målrettet angreb.
Afslutning
Nu skal resultaterne omsættes til læring og handling. Red Teamets angrebsveje gennemgås sammen med jeres Blue Team, så I kan se, hvad der skete, hvad der blev opdaget, og hvor forsvaret kan styrkes. Forløbet afsluttes med en konkret plan for afhjælpning og den endelige attestation.
-
Red Team- og Blue Team-rapporter
-
Replay og purple teaming
-
Testopsummering og konkret afhjælpningsplan
-
360°-feedback og attestation
Red Teamets rolle
Vi gennemgår angrebet sammen med jeres Blue Team og viser, hvilke angrebsveje og teknikker vi brugte under testen. Gennem replay og purple teaming omsætter vi erfaringerne til læring og giver input til de forbedringer, der skal indgå i jeres afhjælpningsplan.
6 grunde til, at vi bør være din nye IT-sikkerhedspartner
#01
Lokale specialister
Vores team af sikkerhedsspecialister er placeret i Danmark, hvilket sikrer tæt dialog, lokal forståelse og nem adgang til vores eksperter.
#02
Certificerede
Vores sikkerhedsrådgivere er blandt de højest certificerede IT-sikkerhedsfolk i Danmark.
#03
Erfaring med TIBER-DK og DORA TLPT
Vi opfylder alle kravene til at være en Red Team-udbyder til TIBER-DK og DORA TLPT.
#04
Stærke offensive evner
Vi har stærke offensive evner i forhold til at angribe og kompromittere kritisk infrastruktur, såsom Active Directory og anden Microsoft-infrastruktur.
#05
Ren straffeattest
Alle vores medarbejdere har en ren straffeattest, som kontrolleres regelmæssigt.
#06
Strenge principper
Vi håndhæver meget strenge principper for datasikkerhed og fortrolighed under og efter alle opgaver. Alle data, der indsamles under engagementer, bliver destrueret efter afslutningen af et kundeengagement.
TIBER-DK og TLPT
Skal jeres test være en TLPT?
Med DORA er trusselsbaseret Red Team-test blevet et lovkrav for udvalgte finansielle virksomheder, herunder pensions- og forsikringsselskaber. Kravet hedder TLPT (Threat-Led Penetration Testing), og i Danmark gennemføres det under TIBER-DK.
Danmarks Nationalbank er myndighed for TLPT og udpeger de virksomheder, der skal testes. Udpegede virksomheder skal som udgangspunkt gennemføre en TLPT mindst hvert tredje år, og forløbet afsluttes med en attestation fra myndigheden.
For jer betyder det, at Red Team-udbyderen skal leve op til konkrete krav til erfaring, referencer, forsikring og uafhængighed. Vi leverer Red Team-delen af jeres TLPT – med samme team, metode og dokumentation som i vores øvrige TIBER-DK-forløb.
Hvornår skal I testes næste gang?
Udpegede virksomheder skal som udgangspunkt gennemføre TLPT mindst hvert tredje år. Indtast, hvornår jeres seneste test blev afsluttet, og brug resultatet som et første pejlemærke i planlægningen.
Vejledende beregning. Hvornår treårsperioden regnes fra, afgøres af reglerne og myndigheden.
Vi angriber. I skal opdage og stoppe os.
I en TIBER-DK-test er vores rolle som Red Team enkel: Vi angriber. Jeres Blue Team skal opdage angrebet, reagere på det og forsøge at stoppe os.
Testen foregår live i jeres produktionsmiljø og tager udgangspunkt i realistiske taktikker, teknikker og procedurer fra relevante trusselsaktører.
Vores opgave er at forsøge at nå de kritiske systemer og funktioner, der er defineret for testen. På den måde bliver det tydeligt, hvordan jeres forsvar fungerer i praksis, når det møder et målrettet angreb.
Læs mere om vores Red Team Test her
Et Red Team, der opfylder kravene
Vores Red Team opfylder kravene til at være Red Team-udbyder ved både TIBER-DK- og DORA TLPT-test. Her kan du se de certificeringer, der dokumenterer vores kompetencer:
- Certificeret ekspert i offensiv sikkerhed (OSCE)
- Offensiv sikkerhedscertificeret professionel (OSCP)
- eLearnSecurity Certificeret Penetrationstester eXtreme (eCPTX)
- eLearnSecurity Penetrationstester af webapplikationer (eWPT)
- eLearnSecurity Penetrationstester af webapplikationer eXtreme (eWPTX)
- eLearnSecurity Penetrationstester af mobile applikationer (eMAPT)
- Certificeret Red Team Professional (CRTP)
- GIAC-certificeret kriminalteknisk analytiker (GCFA)
- eLearnSecurity Certificeret Penetrationstester (eCPPTv2)
- eLearnSecurity Certificeret professionel trusselsjæger (eCTHP)
- Certificeret professionel inden for sikkerhed i informationssystemer (CISSP)
- Microsoft certificeret løsningsekspert (MCSE)
- Microsoft certificeret løsningsassistent (MCSA)
- Certificeret etisk hacker (CEH)
- Nordisk certifikat for computerforensisk efterforsker
- INTERPOL Malware Analysis - INTERPOL Darknet og kryptovalutaer.
Hvad er TIBER-DK Red Team Test?
TIBER står for Threat Intelligence-Based Ethical Red-teaming. TIBER-EU er Den Europæiske Centralbanks rammeværk for, hvordan myndigheder, virksomheder, threat intelligence-udbydere og Red Team-udbydere arbejder sammen om at teste og forbedre IT-sikkerheden.
TIBER-DK er Danmarks Nationalbanks implementering af rammeværket. Programmet er rettet mod den finansielle sektor, og Nationalbanken koordinerer og faciliterer testene.
Under DORA er Nationalbanken også myndighed for TLPT i Danmark og udpeger de virksomheder, der skal testes. TLPT gennemføres under TIBER-DK – men en TIBER-DK-test er ikke nødvendigvis en lovpligtig TLPT.
Ofte stillede spørgsmål og svar
Tryk på spørgsmålet, for at få svaret.
-
Hvem bør gennemføre en TIBER-DK test?
TIBER-DK er især relevant for:
- Finansielle virksomheder
- Banker og forsikringsselskaber
- Betalings- og fintechvirksomheder
- Organisationer med kritisk IT-infrastruktur
- Virksomheder med høje krav til compliance og cyber security
Mange virksomheder arbejder også proaktivt med TIBER tests som en del af deres sikkerhedsstrategi og DORA-forberedelse.
-
Hvad er forskellen på en TIBER-DK test og en almindelig penetrationstest?
En traditionel penetrationstest fokuserer typisk på enkelte systemer eller applikationer. En TIBER-DK test simulerer derimod et målrettet cyberangreb mod virksomhedens mest kritiske funktioner.
Det betyder, at testen ofte inkluderer:
- Threat Intelligence
- Red Team testing
- Sociale angreb og phishing
- Test af detektion og beredskab
- Samarbejde mellem flere sikkerhedsfunktioner
Målet er ikke kun at finde tekniske fejl, men at teste virksomhedens samlede modstandskraft mod avancerede trusler.
-
Påvirker testen vores drift?
Testen foregår i produktionsmiljøet, men både forberedelse og udførelse har fokus på at identificere og styre risici, så de samfundskritiske systemer ikke påvirkes.
-
Hvilke faser består et TIBER-DK-forløb af?
Forløbet består af tre faser:
- Forberedelse: Scope og kritiske funktioner fastlægges, Control Team etableres, og udbyderne vælges.
- Test: Threat intelligence-udbyderen udarbejder trusselsbillede og scenarier. Red Teamet laver en testplan og gennemfører den aktive test.
- Afslutning: Forløbet afsluttes med rapporter, replay, purple teaming, afhjælpningsplan og attestation.
-
Hvordan håndterer itm8 fortrolighed og data?
- Fortrolighed: TIBER-DK-forløb er fortrolige, og vi nævner aldrig kundenavne.
- Data: Alle data, der indsamles under opgaven, destrueres efter afslutningen.
- Screening: Alle medarbejdere screenes, herunder med regelmæssig kontrol af straffeattest.
-
Hvad er forskellen på TLPT og TIBER-DK?
TLPT (Threat-Led Penetration Testing) er det lovkrav om trusselsbaseret penetrationstest, som DORA stiller til udpegede finansielle virksomheder. TIBER-DK er Danmarks Nationalbanks program og rammeværk for trusselsbaserede Red Team-tests i den finansielle sektor. Nationalbanken er myndighed for TLPT i Danmark, og TLPT gennemføres under TIBER-DK.
-
Hvordan forbereder man sig bedst på en TIBER-DK test?
Det vigtigste er at skabe overblik over:
- Kritiske systemer og forretningsprocesser
- Eksisterende sikkerhedsforanstaltninger
- Incident response og beredskab
- Roller og ansvar internt
- Compliance- og dokumentationskrav
En god forberedelse gør det lettere at få størst muligt udbytte af testen og omsætte resultaterne til konkrete forbedringer af IT-sikkerheden.
-
Hvad sker der med de data, I får adgang til?
Vi håndhæver strenge principper for datasikkerhed og fortrolighed. Alle data, der indsamles under opgaven, destrueres efter afslutningen.
-
Hvad er et Control Team?
Control Team er et lille, fortroligt team hos virksomheden, der styrer testen sammen med myndigheden. Teamet kender til testen, mens resten af organisationen, herunder Blue Team, ikke gør. Control Team håndterer risikostyring, eskalation og beslutninger undervejs.
-
Certificerer Nationalbanken Red Team-udbydere?
Nej. Hverken Nationalbanken eller TIBER-EU certificerer Red Team-udbydere. Virksomheden vurderer selv, om udbyderen lever op til kravene, fx ud fra erfaring, referencer, de enkelte testeres certificeringer og forsikring.
-
Hvad er en TIBER-DK test?
En TIBER-DK test er en avanceret sikkerhedstest, hvor virksomhedens kritiske systemer og processer testes gennem realistiske cyberangreb. Formålet er at identificere sårbarheder i både teknologi, mennesker og processer, før rigtige angribere gør det.
TIBER-DK bygger på den europæiske TIBER-ramme (Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming) og anvendes især i finanssektoren og andre samfundskritiske virksomheder.
-
Hvad betyder Red Team test?
En Red Team test er en avanceret sikkerhedstest, hvor sikkerhedsspecialister simulerer realistiske cyberangreb mod en virksomheds IT-miljø.
Formålet er at teste, hvor godt virksomheden kan opdage, håndtere og stoppe angreb mod kritiske systemer og data. Testen efterligner de metoder og teknikker, som rigtige hackere bruger, og fokuserer både på teknologi, processer og mennesker.
En Red Team test kan blandt andet inkludere:
- Phishing og social engineering
- Forsøg på adgang til interne systemer
- Test af overvågning og beredskab
- Simulation af målrettede hackerangreb
- Identifikation af svagheder i sikkerheden
Målet er ikke kun at finde sårbarheder, men også at styrke virksomhedens samlede IT-sikkerhed og beredskab mod avancerede cybertrusler.