Gå direkte til indhold

AI flytter ind i kundeorganisationen - er din virksomhed klar?

Læsetid i minutter: 4

Skrevet d. 05-08-2026 af

Din sælger bruger stadig formiddagen på at sortere leads. Din kundeservice leder efter svar, der ligger tre systemer væk. Det er præcis den hverdag, Microsofts FY27-annonceringer sætter sig for at ændre.

Men hvad dækker FY27 egentlig over? FY27 er Microsofts regnskabsår 2027, som løber fra juli 2026 til juni 2027. Perioden skydes i gang med en række annonceringer af nye funktioner og fokusområder, som giver en klar pejling af, hvor Microsoft sætter retningen det kommende år.

Og retningen er i min optik svær at overse: AI rykker ind i kundeorganisationen og bliver en aktiv medspiller i salg, marketing og kundeservice. Det åbner nye muligheder, men rejser også spørgsmålet: Er din virksomhed klar?

I dette blogindlæg kan du blive klogere på:

  • Hvad Microsoft FY27 betyder for salg, marketing og kundeservice
  • Hvorfor Customer Engagement bliver din virksomheds AI Front Office
  • De 5 AI-lanceringer i Dynamics 365, du bør holde øje med
  • Hvad det hele konkret betyder for danske SMV'er
AI i Customer Engagement – klar til Microsoft FY27?

Customer Engagement får en ny rolle

For få år siden handlede digital transformation om at digitalisere processer. I dag handler det om noget mere: Hvordan vi giver medarbejderne mere tid til kunderne, og hvordan vi skaber en mere personlig kundeoplevelse.

Microsofts FY27 byder på et væld af spændende nyheder: Nye Copilot-funktioner, nye AI-agenter og meget mere.

Som en, der arbejder med Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement til daglig, hæfter jeg mig især ved ét skifte: at Microsoft ændrer den rolle, Customer Engagement spiller i virksomheden.

Vi bevæger os fra systemer, der registrerer historik, til systemer, der hjælper os med at træffe beslutninger og handle. Det er et skifte, som alle virksomheder med vækstambitioner bør interessere sig for.

Det vigtigste på 30 sekunder

  • Med FY27 bliver AI en aktiv medspiller i salg, marketing og kundeservice – ikke kun en hjælp til at skrive og søge.

  • Customer Engagement udvikler sig til virksomhedens AI Front Office, ERP til virksomhedens AI Back Office.

  • 5 lanceringer er værd at holde øje med: Sales Qualification Agent, Next Best Action, Journey Creation Agent, Service Agent og Computer-Using Agents.

  • For danske SMV'er er gevinsten enkel: Mere tid til kunderne og et stærkere grundlag for vækst.

AI-agenter bliver en aktiv del af kundeorganisationen

Microsoft beskriver den nye generation af Dynamics 365 som agentic business applications. Det lyder teknisk, men idéen er enkel. Hvor Copilot hjælper medarbejderen med at skrive, søge og opsummere, kan AI-agenter i stigende grad udføre konkrete opgaver på virksomhedens vegne.

De kan eksempelvis researche leads, prioritere salgsmuligheder, foreslå næste handling, besvare standardhenvendelser, bygge kunderejser og automatisere arbejdsgange på tværs af systemer.

Det betyder ikke, at AI overtager medarbejdernes arbejde. Det betyder, at medarbejderne kan bruge mere tid på det, mennesker er bedst til: Relationer, rådgivning og beslutninger.

 

Customer Engagement bliver virksomhedens AI Front Office

I mange år har CRM været virksomhedens hukommelse. Her registrerede vi aktiviteter, tilbud og kundedata. Men Microsofts retning peger mod noget langt mere ambitiøst.

Customer Engagement bliver den platform, hvor salg, marketing, kundeservice og AI arbejder sammen om én fælles opgave: at skabe bedre kundeoplevelser. Samtidig udvikler ERP sig til virksomhedens AI Back Office, hvor AI styrker økonomi, lager, produktion og drift.

Når de to verdener arbejder tæt sammen, får din virksomhed et langt stærkere grundlag for at træffe beslutninger og skabe vækst.

 

5 AI-lanceringer i Dynamics 365, du bør holde øje med

1. Sales Qualification Agent
Mange virksomheder mangler ikke leads. De mangler tid. Sales Qualification Agent analyserer nye leads, kombinerer signaler fra CRM og andre datakilder og hjælper dine sælgere med at fokusere på de kunder, hvor sandsynligheden for et salg er størst. For salgsledelsen handler det ikke om mere AI. Det handler om bedre prioritering.

2. Next Best Action
CRM fortæller ikke længere kun, hvad der er sket. Next Best Action analyserer pipeline, kundedialog og aktiviteter og anbefaler konkrete handlinger: Hvilket tilbud bør følges op i dag? Hvilken kunde viser tegn på at miste interessen? Hvilke muligheder kræver ledelsens opmærksomhed? CRM bliver dermed et værktøj, der hjælper organisationen med at handle og ikke kun dokumentere.

3. Journey Creation Agent 
Marketing har længe arbejdet med automatisering. Nu bliver AI en aktiv sparringspartner. Med Journey Creation Agent beskriver du den kundeoplevelse, I ønsker at skabe, hvorefter AI hjælper med at opbygge kunderejsen og foreslår relevante aktiviteter. Samtidig bliver personaliseringen mere intelligent, fordi AI løbende lærer af kundernes adfærd. Det betyder mindre tid på opsætning og mere tid på strategi, kreativitet og kundeoplevelser.

4. Service Agent
God kundeservice handler om mennesker. Men mennesker skal ikke bruge deres tid på at lede efter information. Med Service Agent får dine medarbejderne hjælp til at opsummere sager, finde relevant viden og håndtere rutineopgaver direkte i Microsoft 365 Copilot. Det giver hurtigere svartider og bedre kundeoplevelser. Samtidig med at medarbejderne kan fokusere på de komplekse situationer, hvor deres erfaring gør den største forskel.

5. Computer-Using Agents
Den mest oversete nyhed er måske Computer-Using Agents. Tidligere krævede automatisering ofte omfattende integrationer mellem systemer. Nu kan AI i mange tilfælde arbejde direkte i eksisterende brugerflader - også i ældre systemer. For danske SMV’er kan det gøre automatisering langt mere realistisk, fordi værdien kan skabes uden nødvendigvis at udskifte hele IT-landskabet.

 

Hvad betyder det store AI-fokus i Customer Engagement for dig?

De nye Microsoft FY27-annoncering inden for Customer Engagement åbner store muligheder for små og mellemstore danske virksomheder. De har ofte kortere beslutningsveje, tættere samarbejde og større fleksibilitet end store organisationer. Derfor har de også en unik mulighed for at omsætte AI til konkrete resultater hurtigere.

Men succes handler ikke om at implementere flest AI-funktioner. Den handler om at vælge de rigtige – dem, der frigiver tid til sælgerne, styrker kundeoplevelsen og skaber vækst.

Det understreger, at Customer Engagement ikke længere kun handler om systemer. Det handler om virksomhedens kommercielle strategi.

 

Vil du se AI i Customer Engagement i praksis?

Vil du vide mere om Microsofts lanceringer, og hvordan du kan bruge AI i din kunderejse? Så kom med, når vi inviterer til formiddagsseminaret "Sådan udnytter du AI i dine kunderelationer" den 27. august hos Microsoft i Lyngby.

Her får du live demoer, konkrete kundeeksempler og næste skridt, du kan tage med hjem og bruge med det samme. Pladserne er begrænsede, og emnet er populært – så vær hurtig, hvis du vil med.

Læs eller tilmeld dig her

Klar til at få AI ind i din kundeorganisation?

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvor AI skaber mest værdi i netop jeres salg, marketing og kundeservice – og hvilket første skridt der giver bedst mening for jer. Udfyld formularen, så kontakter vi dig.