Dit ERP-system er kernen i din digitalisering
Vi er certificeret forhandler af Dynamics Business Central og Uniconta og vores konsulenter har allerede hjulpet over 1.500 virksomheder med at finde det rette økonomisystem.
Vi ved, at et nyt ERP-system ikke bare er en teknisk opgave, men en vigtig del af din forretningsudvikling.
Et ERP-system, der binder din forretning sammen
Et godt ERP-system (Enterprise Resource Planning) samler alle dine forretningsfunktioner ét sted – fra økonomi og lager til salg og rapportering. Når det hele spiller sammen, skaber det bedre overblik, færre fejl og mere tid til det, der virkelig tæller.
Men det kræver, at løsningen passer til din virksomhed. Og det er her, vi kommer ind i billedet.
Business Central – når du vil vækste med kontrol
Business Central er en moderne, cloud-baseret løsning, som giver dig realtidsindsigt og automatiserede processer. Du får både stærk økonomistyring og masser af muligheder for at tilpasse løsningen til netop din virksomhed.
Med en brugervenlig grænseflade og høj fleksibilitet er Business Central ideel, hvis du ønsker et system, der kan vokse med dig. Du får en fremtidssikret løsning, der gør det nemmere at træffe beslutninger baseret på data – og ikke mavefornemmelser.
Uniconta – enkelt, effektivt og udviklet til SMV'er
Uniconta er skabt til dig, der har brug for et let og fleksibelt økonomisystem. Systemet er udviklet af Erik Damgaard – samme mand, der stod bag Microsoft C5 – og har allerede vundet mange tidligere C5-brugere over.
Uniconta er hurtigt at sætte op, nemt at bruge og kan tilpasses dine behov. Det automatiserer mange af dine daglige opgaver og minimerer risikoen for fejl. Kort sagt: Du får et moderne system i skyen, der gør din hverdag mere effektiv og forretningen mere agil.
Bruger du stadig Microsoft Dynamics C5?
Det er helt normalt. Over 85.000 danske virksomheder har brugt C5 – og mange gør det stadig. Det er et gennemtestet og brugervenligt system, som har tjent mange godt i årevis.
Hvis du gerne vil blive i C5 lidt endnu, hjælper vi dig gerne. Du kan nemt flytte din licens over til itm8 og få adgang til vores erfarne support og rådgivning. Vi sørger for, at du fortsat kan arbejde effektivt – og vi hjælper dig også med at sikre, at dit system lever op til de nye krav i bogføringsloven.
Når du er klar til at tage næste skridt, står vi klar med en moderne løsning, der matcher dine behov – uden at gå på kompromis med funktionalitet eller tryghed.
Vores ERP-proces trin for trin
#1
Foranalyse
Før vi går i gang, tager vi os tid til at lære din virksomhed at kende. Det giver os mulighed for at forventningsafstemme og sikre, at både du og vi er enige om målet – og om vejen derhen.
#2
Analyse
Vi bruger vores erfaring og indsigt fra lignende projekter til at finde den løsning, der passer bedst til dine behov og ønsker.
#3
Udvikling
Vores erfarne udviklere sørger for, at systemet bliver bygget rigtigt fra start – med standardløsninger og gennemprøvede elementer, der minimerer fejl og sparer tid.
#4
Implementering
Vi forbereder og tester alt grundigt, så overgangen til det nye system bliver så gnidningsfri som muligt – uden at forstyrre din hverdag mere end nødvendigt.
#5
Levering
Når systemet er klar, sørger vi for, at dine medarbejdere bliver godt klædt på. Brugeruddannelse er en vigtig del af en succesfuld levering.
#6
Support
Vi slipper dig ikke efter levering. Med løbende opfølgning og rådgivning sikrer vi, at din løsning bliver ved med at skabe værdi – og danner grobund for nye optimeringsprojekter.
En god foranalyse giver en tryg start
Når du skal have et nyt ERP-system, er det vigtigt, at vi forstår din forretning og dine mål. Det giver det bedste udgangspunkt for en løsning, der fungerer i praksis – og som skaber reel værdi.
Vi anbefaler derfor en grundig foranalyse, især ved større implementeringer.
Hvad får du ud af en foranalyse?
- Vi skaber et fælles billede af din nuværende situation
- Vi bliver enige om projektets mål og retning
- Vi lægger en realistisk strategi og tidsplan
Hvad er gevinsten?
- Din løsning bliver som forventet – eller bedre
- Implementeringen forløber gnidningsfrit
- Du får mest muligt ud af dit nye system
Hvad sker der i en ERP-foranalyse?
Før vi går i gang med at implementere dit nye ERP-system, tager vi os tid til at lære din virksomhed at kende. Når vi forventningsafstemmer fra start, skaber det de bedste forudsætninger for et godt samarbejde – og et resultat, du bliver tilfreds med.
#1
Vi sætter os ind i din forretning
Vi begynder med at forstå dine arbejdsgange, data, systemer og behov – så vi ved, hvad løsningen skal kunne.
#2
Vi afstemmer mål og forventninger
Vi taler om, hvad du gerne vil opnå – og hvordan succes ser ud for dig.
#3
Vi gennemgår dine nuværende processer
Vi kigger på, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres. Det giver os overblik over, hvor vi kan optimere.
#4
Vi ser på integrationer og datakvalitet
Vi kortlægger, hvilke systemer der skal tale sammen – og hvilke data vi skal bruge for at få det hele til at spille.
#5
Vi vurderer risici
Vi identificerer potentielle bump på vejen – og lægger en plan for, hvordan vi undgår dem.
#6
Vi lægger en plan
Til sidst samler vi alt i en klar strategi med realistisk tidsplan og budget. Så ved du præcis, hvad du kan forvente.

Er dit ERP-system klar til bogføringslovens krav?
De nye regler for digital bogføring kan gøre det svært at vide, om dit ERP-system stadig er up to date. Vi hjælper dig med at gennemgå dit nuværende setup og finde en løsning, der både lever op til loven og passer til din hverdag. Sammen sikrer vi, at du overholder kravene – og samtidig får styr på processerne.
Bliv inspireret af vores seneste 3 cases
Vi har hjulpet mange af vores kunder med ERP-løsninger. Vi har samlet hele listen af ERP-cases her.
Microsoft Business Central optimerer processerne hos Guldfeldt Kontor & Data
> Læs mereOfte stillede spørgsmål og svar om ERP
Tryk på spørgsmålet, for at få svaret.
-
Hvad er et ERP-system?
Et ERP-system (Enterprise Resource Planning) er en softwareløsning, der samler dine forretningsprocesser ét sted – fx økonomi, lager, salg og rapportering – så du får bedre overblik og kan arbejde mere effektivt.
-
Hvordan ved jeg, hvilket ERP-system der passer til min virksomhed?
Det afhænger af dine behov, arbejdsgange og ambitioner. Vi starter altid med en grundig foranalyse, så vi sammen finder den løsning, der giver bedst værdi for netop din virksomhed.
-
Hvad indebærer en ERP-foranalyse?
I en foranalyse gennemgår vi dine arbejdsgange, mål, eksisterende systemer og datakvalitet. Det sikrer, at vi anbefaler en løsning, der passer til dig – og at implementeringen bliver så gnidningsfri som muligt.
-
Hvor lang tid tager det at implementere et nyt ERP-system?
Det varierer afhængigt af projektets omfang og kompleksitet. Efter foranalysen kan vi give dig en realistisk tidsplan, så du ved, hvad du kan forvente.
-
Hjælper I med at uddanne vores medarbejdere i det nye system?
Ja. Brugeruddannelse er en fast del af vores leveringsproces. Vi sørger for, at dine medarbejdere føler sig trygge og kan bruge systemet effektivt fra dag ét.
-
Hvad hvis vores behov ændrer sig efter implementering?
Vi tilbyder løbende support og rådgivning, så din løsning altid følger med dine forretningsbehov. Vi hjælper også gerne med videreudvikling og optimering.
-
Er jeres ERP-løsninger klar til den nye bogføringslov?
Ja. Vi sikrer, at dine systemer lever op til kravene i den nye bogføringslov, og hjælper dig med at få styr på dine processer, så du er compliant og effektiv.
-
Hvorfor vælge jer som ERP-partner?
Vi tror på ærlig rådgivning, velafprøvede løsninger og et tæt samarbejde. Vores konsulenter har hjulpet over 1.000 virksomheder – og vi anbefaler kun det, vi selv står inde for.