Gå direkte til indhold

3 typiske IT-fejl, som virksomheder laver – og hvordan du undgår dem

Læsetid i minutter: 3

Skrevet d. 03-12-2025 af

For mange virksomheder er IT lidt som strøm: man opdager først, hvor vigtig den er, når den ikke virker. Det skal bare fungere – så man kan fokusere på kunder, opgaver og vækst. Men netop fordi IT sjældent står øverst på to-do-listen, opstår der let små fejl og mangler, som over tid vokser sig større. Og pludselig koster det både tid, frustrationer og i værste fald data.

Her er tre af de mest almindelige IT-fejl, vi ser i mindre og mellemstore virksomheder – og hvordan du undgår dem, uden at skulle have en fuldtids IT-afdeling.

it-fejl-3-typiske-it-fejl

1. Ingen har det fulde overblik

I mange virksomheder, er der sjældent nogen, der formelt har ansvar for IT. Opgaverne bliver ofte delt ud på flere hænder: Én opretter brugere, en anden køber udstyr, og en tredje “har forstand på det”, fordi han engang samlede en computer. Problemet er, at der hurtigt opstår huller – især når nogen stopper, får nye roller eller glemmer, hvem der egentlig ejer hvad.

Et typisk eksempel er, at en medarbejder forlader virksomheden, men brugerkontoen aldrig bliver lukket, fordi ingen helt ved, hvem der plejer at gøre det. Et andet eksempel kan være, at man køber en ny computer til en kollega, men glemmer at notere, hvilke programmer der blev installeret, og hvem der egentlig har ansvaret for at holde den opdateret. Over tid skaber det små huller, som ingen helt opdager – før noget går galt.

 

Hvordan undgår du det?

Et simpelt første skridt er at skabe overblik. Lav en fælles liste over, hvad I har:

  • Hardware (Computere, smartphones, skærme, printer)
  • Systemer
  • Licenser
  • Adgangsrettigheder

Det behøver ikke være avanceret – et Excel-ark eller en delt fil i Microsoft 365 er nok. Når I først har overblikket, bliver det meget lettere at se, hvad der mangler, og hvad der måske kan gøres smartere. Og det giver tryghed, fordi I ved, hvem der har ansvaret for hvad.

 

2. Køb af systemer uden at tænke på sammenhængen

Det er fristende at løse et akut problem ved at købe et nyt værktøj. Men hvis systemerne ikke taler sammen, ender virksomheden hurtigt med et IT-landskab, der består af små øer. Et CRM, der ikke udveksler data med økonomisystemet. En filserver, der ikke hænger sammen med samarbejdsværktøjer. Eller en HR-platform, der kræver manuelle Excel-ark for at holde styr på medarbejderdata.

Det koster tid, skaber fejl og gør hverdagen mere besværlig for medarbejderne.

 

Hvordan undgår du det?

Start med at kortlægge, hvilke systemer der skal arbejde sammen – og hvor data bevæger sig. Vælg løsninger, der kan integreres, og som understøtter de processer, du faktisk bruger i hverdagen. Ofte kan du endda spare licenser ved at samle funktioner i ét miljø i stedet for at købe tre forskellige værktøjer, der kan halvdelen hver.

Et godt eksempel på, hvordan det kan fungere, ser man i Microsoft-økosystemet: Data fra Dynamics 365 kan automatisk vises direkte i Teams. Mails kan åbnes og spores i Outlook. Dokumenter ligger samlet i SharePoint og OneDrive. Og Copilot kan trække på alle disse kilder samtidig. På den måde arbejder systemerne ikke “ved siden af hinanden,” men understøtter den samme opgave på tværs af platforme.

 

3. Samarbejdet foregår i indbakken

Mange virksomheder bruger stadig mail som primær samarbejdsform. Dokumenter sendes frem og tilbage, beslutninger gemmes i tråde, og vigtige beskeder drukner i CC’er. Det virker måske, men det skaber rod og misforståelser – især når flere skal arbejde på det samme.

 

Hvordan undgår du det?

En enklere tilgang er at samle samarbejdet ét sted. Det kan være i Teams, hvor dokumenter, samtaler og møder hænger sammen, eller i fælles mapper, hvor alle arbejder i den samme version. Når man først prøver at flytte dialogen ud af indbakken, opdager man hurtigt, hvor meget tid der går tabt i mailkæder. Og det giver et langt bedre flow – især når man vokser, og flere skal arbejde sammen på kryds og tværs.

 

Små justeringer, stor forskel

De fleste IT-fejl opstår ikke, fordi nogen gør noget forkert – men fordi ingen har tid til at gøre det rigtigt. Men heldigvis kræver det sjældent store investeringer at komme på ret kurs.

Det starter med små skridt: Skab overblik over, hvad I har. Gør sikkerhed til en vane, ikke en kamp. Og ryd lidt op i samarbejdet, så mails ikke styrer hverdagen. Når I tager styringen over jeres IT – bare på det basale niveau – får I både bedre drift, højere sikkerhed og færre brandudrykninger. Og vigtigst af alt: I frigør tid til det, virksomheden egentlig handler om.

 

Har du brug for et sted at starte?

Kan du se værdien, men vil du alligevel hellere bruge dine kræfter et andet sted? Så er du altid velkommen til at tage fat i os, hvis du vil have sparring om, hvordan du gør din arbejdsplads mere moderne og sikker.

Og hvis du gerne vil slippe for selv at holde styr på det, så findes der løsninger, hvor alt er samlet ét sted – support, drift, sikkerhed og licenser – så din IT bare fungerer.

Læs mere om vores løsning, hvor vi tager ansvaret: Modern Workplace 360°.

Skal vi tage en snak?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig.