Strategisk IT-sikkerhed: Få overblik over din virksomheds IT-sikkerhed
IT-sikkerhed er meget mere end kryptering og adgangskontrol. Det er en strategisk disciplin, der involverer hele din virksomhed. En godt strategisk overblik kan minimere skaden ved et cyberangreb eller anden krisesituation. Og nogle gange er det et krav – som NIS2-direktivet.
Sæt sikkerhed på din strategiske dagsorden
IT-truslen er ifølge Center for Cybersikkerhed på sit absolut højeste. Ifølge undersøgelser har mere end hver tredje danske virksomhed været udsat for et hackerangreb. Det handler om at sikre din virksomhed, før det er for sent. Vi kan hjælpe dig med den rigtige Cyber Security strategi.
Vi har udviklet governance-modeller med adgang til kritiske systemer til overvågning, der sikrer udførlige backups, analyserer og tester sikkerhedsopsætninger og tilbyder relevant medarbejderuddannelse.
Governance er en central del af din virksomheds overordnede infrastruktur
Din virksomhed er under pres fra mange kanter – både lovgivning, interessenter og kunder. De kræver hver især ansvarlighed og beskyttelse af deres data. Derfor er et solidt IT-governance program afgørende og en central del af din virksomheds overordnede styring.
IT-governance er en formel ramme med nødvendige strukturer, som sikrer, at din IT-strategi er på linje med din forretningsstrategi.
Det er ikke kun store virksomheder, der bør implementere IT-governance infrastruktur – det gælder også små og mellemstore virksomheder. Den letteste måde at begynde på er at starte med en ramme og implementeringsvejledning.
IT-compliance er fundamentet for sikker datahåndtering
I en digital æra, hvor information flyder frit, er det blevet vigtigere end nogensinde før at beskytte sine data.
IT-compliance er en proces, der skal sikre, at alle teknologiske systemer og datahåndteringsmetoder er i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige krav og etiske normer. Dette omfatter korrekt indsamling, opbevaring, beskyttelse, sikring og distribution af data, både internt og eksternt.
Ved at implementere robuste IT-compliance-strategier kan din virksomhed undgå alvorlige konsekvenser såsom databrud, tab af kundetillid og potentielle juridiske sanktioner. Målet er at skabe en sikker infrastruktur, der ikke kun beskytter data, men også styrker forbrugerens tillid og virksomhedens integritet.
Hvordan undgår du brud på IT-compliance? Det ved vi heldigvis alt om. Eksempelvis er det afgørende at uddanne medarbejdere i dataprivathed, udstyre dem med passende værktøjer og implementere sikkerhedsforanstaltninger såsom autoriseringsmekanismer og sikkerhedskryptering.
Hvor er IT-risikoen i din virksomhed? Risikostyring giver dig svaret
Vi kan ikke tale om IT-sikkerhed uden at tale om risikostyring. Risikostyring handler om at undersøge årsag og effekt. Hvor er IT-risikoen? Og hvordan kan vi prioritere vores sikkerhedsaktiviteter?
Formålet med IT-risikostyring er at sikre, at identificerede risici, trusler og sårbarheder bliver vurderet og håndteret. Vores anbefaling er, at din virksomhed og bestyrelse forholder sig til en opdateret risikovurdering mindst to gange om året. Vurderingen bør baseres på virksomhedens vigtigste værdier, teknologilandskab, primære sårbarheder, sandsynlige trusler, mulige tab ved angreb og anbefaling til investering.
Processen for risikostyring bør se således ud: identifikation, analyse, styring og rapportering.
Har du en beredskabsplan?
Hvordan vil du håndtere en nødsituation såsom et cyberangreb? Har du en praktisk og testet beredskabsplan, der sikrer, at virksomheden kan køre videre uden IT?
En effektiv strategisk IT-sikkerhed inkluderer en robust beredskabsplan, der træder i kraft i tilfælde af et IT-nedbrud eller katastrofe. Det er et praktisk værktøj, som både ledelsen og medarbejderne kan bruge.
En beredskabsplan (også kaldet kriseplan) handler i bund og grund om at handle korrekt, når en ulykke eller krise sker. Hvis en krise ikke bliver håndterer hurtigt og hensigtsmæssigt, kan det have store og langvarige konsekvenser.
En beredskabsplan bør blandt andet indeholde:
- Risikovurdering
- Klare retningslinjer og ansvarsfordeling
- Alarmering
- Backup- og gendannelsesprocedurer
- Kommunikationsplan
- Test- og øvelsesprogram
Sådan lever du op til de nye NIS2-krav
De seneste år udgivet en række forordninger og direktiver på europæisk niveau for at øge virksomhedernes modenhed og modstandsdygtighed mod digitale angreb. Et af dem er NIS2-direktivet, der omfatter størstedelen af danske virksomheder.
Som virksomhed kan du enten være direkte eller indirekte omfattet af NIS2. Uanset medfører det en række skærpede krav hvor virksomhederne skal forholde sig til blandt andet risikostyring, kontrol, rapportering og tilsyn.
Er din virksomhed omfattet? Hvad betyder de nye regler for din virksomhed? Hvordan imødekommer du NIS2? Få svar på alle dine spørgsmål om NIS2 på vores side.
Ofte stillede spørgsmål og svar
-
Hvad er strategisk IT-sikkerhed?
Strategisk IT-sikkerhed handler om at se sikkerhed som en del af virksomhedens samlede forretningsstrategi. Det betyder, at virksomheden arbejder systematisk med risici, compliance, governance, beredskab og medarbejdernes adfærd, så IT-sikkerhed ikke kun bliver et teknisk ansvar, men en fælles prioritet.
-
Hvorfor er strategisk IT-sikkerhed vigtigt for små og mellemstore virksomheder?
Små og mellemstore virksomheder er også afhængige af digitale systemer, data og stabile arbejdsgange. Strategisk IT-sikkerhed hjælper med at skabe overblik over virksomhedens risici, prioritere de vigtigste sikkerhedsindsatser og mindske konsekvenserne, hvis der sker et cyberangreb eller et nedbrud.
-
Hvad er forskellen på IT-sikkerhed og strategisk IT-sikkerhed?
IT-sikkerhed handler ofte om konkrete tekniske tiltag som adgangskontrol, kryptering, backup og overvågning. Strategisk IT-sikkerhed handler om at samle de tekniske, organisatoriske og forretningsmæssige indsatser i en plan, så sikkerheden understøtter virksomhedens mål og krav.
-
Hvad bør en strategi for IT-sikkerhed indeholde?
En strategi for IT-sikkerhed bør blandt andet indeholde risikovurdering, governance, compliance, backup- og gendannelsesprocedurer, beredskabsplan, klare ansvarsområder og løbende test. Den bør også tage højde for virksomhedens vigtigste data, systemer, sårbarheder og mulige konsekvenser ved nedbrud eller cyberangreb.
-
Hvordan kommer vi i gang med strategisk IT-sikkerhed?
Et godt sted at starte er at skabe overblik over virksomhedens nuværende IT-landskab, vigtigste data, kendte sårbarheder og forretningskritiske systemer. Herefter kan virksomheden vurdere risici, prioritere sikkerhedsindsatser og udarbejde en plan for både forebyggelse, beredskab og løbende forbedring.