I går, mandag den 9. december 2024, oplevede flere danske kommuner, herunder Aarhus, Esbjerg og Frederiksberg, overbelastningsangreb – bedre kendt som DDoS-angreb. Angrebene forårsagede midlertidige nedbrud af hjemmesider og skabte frustration for både borgere og offentlige myndigheder.
Hvad er et DDoS-angreb og hvordan fungerer det?
DDoS står for Distributed Denial of Service. Målet med denne type angreb er at overbelaste en hjemmeside, et netværk eller en server med en enorm mængde trafik, hvilket gør det umuligt for legitime brugere at få adgang. Angrebet kommer fra et netværk af kompromitterede enheder, ofte kaldet et botnet, som de cyberkriminelle kontrollerer.
DDoS-angreb er ikke nødvendigvis farlige, men de er forstyrrende og kan være svære at stoppe, når først de er i gang. Samtidig ved vi, at DDoS-angreb ofte bruges som røgslør for mere ondsindede angreb på virksomheders data – og uden de rette forsvarsmekanismer kan det ende med at have store konsekvenser for både offentlige og private organisationer i form at tabt tillid, økonomiske tab og i værste fald manglende adgang til kritiske tjenester.
5 konkrete anbefalinger til at beskytte dig mod DDoS-angreb
Martin Kofoed, Chief Cyber Security Officer, peger på flere tiltag, der kan reducere risikoen for DDoS-angreb markant:
1: Få styr på netværksovervågning
Det er afgørende, at du som virksomhed løbende overvåger din netværkstrafik. Anomalier, som pludselig stigning i trafik, kan indikere et igangværende angreb.
2: Brug specialiserede DDoS-beskyttelsestjenester
Brug en dedikeret anti DDoS-løsning som kan hjælpe med at filtrere skadelig trafik, før den rammer dit netværk. Disse tjenester er designet til at analysere trafikken og blokere skadelige anmodninger, samtidig med at legitim trafik tillades.
3: Optimer kapaciteten i dit system
Sørg for, at din IT-infrastruktur kan håndtere høj trafik. En stærk cloud-baseret løsning kan skalere ressourcer op under et angreb, så tjenesten forbliver tilgængelig for brugerne.
4: Opdater dine systemer løbende
Cyberkriminelle udnytter ofte kendte sårbarheder. En opdateret firewall og regelmæssige softwareopdateringer kan forhindre, at din virksomhed bliver et let mål.
5: Udarbejd en beredskabsplan
Sidst er vigtigheden af at have en plan klar. Hvad gør du, hvis du bliver ramt i morgen? En DDoS-beredskabsplan bør inkludere kontaktoplysninger på nøglepersoner, en liste over nødvendige handlinger og en kommunikationsstrategi.
Hvordan kan du handle i dag for at beskytte dig bedre i morgen?
DDoS-angreb er en voksende trussel, men med de rette værktøjer, strategier og den rette samarbejdspartner kan skaderne minimeres. Vi står klar til at rådgive dig om alt fra netværksovervågning til implementering af avancerede beskyttelsestjenester. Sammen kan vi sikre, at din IT-infrastruktur forbliver stærk, selv når presset stiger.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang?
Kontakt os, så finder vi den bedste løsning til din virksomhed i dag. Sammen.