Kan I selv overvåge jeres IT-miljø døgnet rundt? Og behøver I?
Læsetid i minutter: 3
Erik Bandholm
26-03-2025 11:04:53
Skrevet d. 07-02-2025 af Erik Bandholm
Intet IT-miljø er 100 % sikkert 100 % af tiden. Hver måned opdages sikkerhedshuller i selv nogle af de bedste IT-systemer. Ja, faktisk blev der ifølge Verizons Data Breach Investigations Report fra 2024 analyseret 30.4581 sikkerhedshuller i netop 2024.
Derfor er det vigtigt altid at have et opdateret indblik og evner til at sætte ind, hvis det lykkes de cyberkriminelle at komme på indersiden af jeres systemer. Også på de tidspunkter, hvor den normale IT-afdeling er gået hjem.

Et stigende trusselsniveau
Behovet for et øget sikkerhedsniveau er tydeligt. Fra 2022 til 2023 steg antallet af anmeldelser om cyberkriminalitet i Danmark hele 30 % - fra 27.038 anmeldelser til 35.2542 – ifølge Center for Cybersikkerhed.
De største virksomheder med store IT-afdelinger har ofte selv et cybersikkerhedsben – men for små og mellemstore virksomheder er situationen en ganske anden.
Hvad er løsningen, hvis man ikke selv har ressourcer in house?
IT-sikkerhed kræver oftest specialistviden. Derfor kan det ofte betale sig at kigge i retning af en partner, der har et professionelt setup specifikt designet til at holde sig up-to-date og overvåge virksomheders sikkerhedssystemer i døgndrift. Har du ikke ressourcerne, kan et Security Operations Center være løsningen.
Hvad er Security Operations Center (SOC)?
Security Operations Center, eller SOC i daglig tale, er et område – eller den enhed – der er ansvarlig for at overvåge og reagere på IT-sikkerhedshændelser. Det sker blandt andet ved at indsamle og analysere store mængder data fra forskellige sikkerhedskilder. Derfra er det muligt at identificere og reagere på potentielle trusler og cyberangreb.
Uden en SOC tilknyttet er du henvist til din egen reaktive respons på sikkerhedshændelser. Det vil sandsynligvis betyde, at du først opdager en hændelse, efter den er indtruffet. Det er både for langsomt og ineffektivt og betyder høj risiko for tab af data eller skader på virksomhedens omdømme.
Investeringen i et 24/7 sikkerhedssetup, der både overvåger de seneste trends, teknologier og sikkerhedshuller og virksomhedens egen infrastruktur, er et kæmpe ressourcetræk, hvis man ikke selv har de rigtige kompetenceprofiler ansat.
Business Email Compromise (BEC) - ét eksempel
Danske virksomheder udsættes løbende for Business Email Compromise (BEC)-angreb, hvor hackere får adgang til e-mailkonti – ofte i topledelsen – og begynder at sende tilsyneladende troværdige mails til medarbejdere. SOC-teamet alarmeres i disse tilfælde af unormal login-adfærd og mistænkelig mailaktivitet og reagerer hurtigt, så angrebet kan stoppes, før skaden sker. Uden SOC-overvågning kan kompromitteringen forblive ubemærket i længere tid og føre til alvorlige sikkerhedsbrud. Dette er blot ét af mange eksempler på, hvordan en SOC kan være forskellen mellem hurtig inddæmning og omfattende konsekvenser.
4 gode grunde til at vælge en professionel sikkerhedspartner
At vælge en professionel sikkerhedspartner – itm8 eller andre – giver jer en række fordele frem for selv at skulle hyre et hold af sikkerhedseksperter.
1. Sikkerhedskonsulenter, der hver dag arbejder med at forhindre angreb, holder sig skarpe
Præcis som en sportsudøver har sikkerhedseksperter ikke godt af at sidde for længe på bænken. At afværge et aktivt cyberangreb er ofte et spørgsmål om minutter – det er hektisk, krævende, kræver koordination og et roligt mindset. Og den slags skal tryktestes. Ofte. Ellers risikerer man, at kniven er sløv, når situationen er skarp.
2. Del udgifterne for 24/7 overvågning med andre virksomheder
At overvåge IT-miljøer 24/7 er en ressourcetung opgave, hvis man har én person til ét miljø. Ved at have en SOC-partner med et professionelt monitoreringssetup slipper I for at betale hele regningen selv – og får de rigtige ressourcer stillet til rådighed det sekund, der er brug for dem.
3. Rådgivning om og implementering af de
seneste sikkerhedskrav
En professionel sikkerhedspartner lever af at overvåge og implementere de seneste teknologier og krav til overholdelse af lovgivningen. Derfor bliver du varslet og kan nemt få hjælp til implementeringen af de nyeste sikkerhedstiltag fra en partner, der kender dig og dit IT-miljø.
4. Proaktiv overvågning af trusselsbilledet
For at være klar til at modgå de seneste former for cyberangreb bruger professionelle sikkerhedspartnere meget tid på at holde sig opdateret om de seneste teknologier, hackergrupper og udviklinger inden for både cybersikkerhed og IT generelt.
Skal du investere i dit eget sikkerhedssetup eller finde en ekstern partner?
Om det kan betale sig for dig at samarbejde med en ekstern partner eller selv investere i et internt IT-sikkerhedssetup, afhænger af en række forhold. Kompleksiteten af jeres it-miljø, hvor kritisk jeres IT-systemer er for jeres daglige drift og mængden af systemer, der er tilgængelige online, spiller alle ind. Det vigtigste er, at I får taget aktivt stilling til, hvor godt I er beskyttet, hvor kritisk IT er for jeres daglige drift, og hvor risikovillige I er.
For i en verden, hvor systemer opdateres løbende, og nye sikkerhedshuller identificeres hver eneste dag, er det nødvendigt at forholde sig til, hvordan I hurtigst muligt får lukket ned, hvis cyberkriminelle får adgang til jeres systemer.
Opdater din viden om cybersikkerhed
Det kræver opdateret viden at beskytte sin data, systemer og forretning mod stadig mere avancerede angreb. Vi har derfor udgivet en årlig cybersikkerhedsrapport med ekspertindsigter og best practices fra vores sikkerhedsspecialister.
Rapporten giver dig indblik i de trends, trusler og taktikker, der vil forme IT-sikkerheden fremover, og viden om konkrete angrebsformer, trusselsvurderinger og specifikke strategier til at styrke din sikkerhed.
Skal vi tage en snak om overvågning af jeres IT-miljø?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig.