Elektro-Isola
Teknologi, der støtter og forbedrer forretningsstrategi
I den konkurrenceprægede verden af kompositmaterialer møder virksomheder mange udfordringer, især når det handler om at gøre salgsprocesserne mere effektive. For virksomheder som Elektro-Isola, der arbejder i en kompleks og konstant skiftende industri, er det vigtigt at bruge teknologi, der både støtter og forbedrer deres forretningsstrategi.
Om Elektro-Isola
Elektro-Isola forbinder innovation og tradition
Elektro-Isola udvikler og fremstiller kompositmaterialer. De kombinerer lethed og styrke i deres produkter, som anvendes i en række industrier, herunder transport, medico, forsvar og hydraulik. Elektro-Isola en familieejet virksomhed med mere end 100 års erfaring og over 150 ansatte, som fortsætter med at innovere og udvikle specialprodukter, der opfylder behovene i et krævende marked.
Udfordringen
CRM-systemet var en klods om benet
Elektro-Isola havde brug for et CRM-system, der kunne håndtere deres komplekse kundeportefølje og salgsprocesser. Med over 800 kunder og omkring 500 tilbud om måneden var der behov for en løsning, som kunne systematisere information og effektivisere salget.
Deres første implementering af Microsoft Dynamics 365 CRM med en anden leverandør var ikke vellykket ift. brugeradoption, hvor sælgerne ikke fandt værdi i systemet, og derfor brugte det sparsomt.
“Vi havde erhvervet et dyrt CRM-system, men udbyttet var skuffende. Sælgerne opfattede systemet som en klods om benet, og salgsresultaterne blev ikke bedre,” siger CEO Stig Krog Pedersen.
”Brugeradoptionen har været afgørende, og itm8 har grebet det rigtigt an fra starten. De har forstået vores strategi, vores værdigrundlag og den nødvendige involvering af brugerne. Styrken er, at de har forstand på både teknik og mennesker."
Hans Løve, CCO, Elektro-Isola
Løsningen
En målrettet CRM Assessment
I samarbejde med Elektro-Isola gennemførte vi en CRM Assessment, som omfattede en 360 graders analyse af deres system, strategi og salgsprocesser. Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews identificerede vi, at systemet ikke passede til Elektro-Isolas behov og blev opfattet som et rapporteringsværktøj uden strategisk værdi.
Vi holdt workshops for at indsamle brugernes input og præsenterede nye aktiviteter og design. Dette førte til en oprydning af data og udvikling af en mere intuitiv brugerflade. Systemet blev tilpasset til Elektro-Isolas specifikke salgssituationer, så det nu støtter sælgernes daglige arbejdsgange og virksomhedens unikke behov.
Resultat
Fra frustration til optimisme
Med de implementerede ændringer er stemningen hos Elektro-Isola vendt fra frustration til optimisme. "Sælgerne ser nu helt anderledes på CRM-systemet, nemlig som noget der giver mening i det daglige arbejde og for vores overordnede strategi. Vi kan allerede se resultater i form af større effektivitet og en højere succesrate," siger Hans Løve.
Brugeradoptionen har været afgørende for denne succes. Fokus på den menneskelige faktor og evnen til at integrere Elektro-Isolas strategi og værdier har været nøglen til at opnå et positivt resultat.
Dette samarbejde viser, hvordan den rette tilpasning til brugernes behov kan transformere et teknologisystem fra at være en hindring til at blive en strategisk fordel.
Et kort resume
Vil du gerne vide mere om de services, som vi har leveret i denne case? Så kan du surfe lidt rundt i dem her:
Skal vi også hjælpe dig?
Udfyld formularen, og vi kontakter dig.