Cloud Exit Strategy: Hvordan sikrer du forretningskontinuitet, hvis skyen slår sprækker?
Mange virksomheder er i dag dybt integreret i cloud-tjenester fra store leverandører som Microsoft, AWS og Google. Med god grund: Cloud har givet en helt ny form for fleksibilitet og fart. Men med krav som GDPR, NIS2 og DORA samt en stigende geopolitisk usikkerhed, begynder ord som 'risikostyring' og 'Business Continuity' at blive en del af snakken om virksomheders sikkerhed. Derfor stiller flere og flere nu spørgsmålet: Hvad sker der, hvis skyen svigter, eller forholdene tvinger os til at skifte kurs?

En Cloud Exit Strategy er en plan B til din IT, når plan A ikke længere er nok
En Cloud Exit Strategy handler ikke om at forlade cloud – men om at have friheden til at kunne handle, hvis behovet opstår. Det handler om at tage kontrollen tilbage og skabe handlefrihed i en tid, hvor meget kan ændre sig. Hurtigt. For uanset hvor stærkt et samarbejde med en cloud-leverandør måtte være i dag, kan ændrede forretningsbehov, nye lovkrav eller geopolitiske forhold i morgen vende op og ned på præmisserne.
En Cloud Exit Strategy er en digital beredskabsplan, der skaber tryghed i både bestyrelseslokalet og i serverrummet. Planen giver jer overblik over jeres afhængigheder og handlemuligheder, så I kan træffe gode, strategiske valg med ro i maven. Uanset hvad morgendagen bringer.

Hvilke risici er der ved ikke at have en exit-strategi?
En exit-strategi er en strategi til et scenarie, du aldrig håber bliver gældende. Men risiciene forbundet med ikke at have en klar strategi kan blive betydelige:
- Forretningsafbrydelser ved leverandørskifte
- Manglende compliance ved datalagring i usikre jurisdiktioner
- Højere omkostninger ved hasteløsninger
- Strategisk blindhed i forhold til jeres IT-afhængigheder
Hvilke fordele er der ved at have en exit-strategi?
Med en Cloud Exit Strategi får I først og fremmest ro i maven. Mere konkret får I:
- Et klart overblik over jeres cloud-brug og afhængigheder
- Et konkret beslutningsgrundlag for fremtidige IT-investeringer
- En plan, der sikrer minimale forstyrrelser, hvis I skal skifte løsning eller leverandør
- En tydelig ramme, der sikrer compliance – i dag og i morgen

Hvad indeholder en Cloud Exit Strategy?
Vi involverer både IT, ledelse og compliance-roller i processen, så strategien forankres i hele forretningen – ikke kun i serverrummet.
Forløbet dækker bl.a.:
- Kortlægning af services og risici
- Vurdering af alternativer som lokal drift eller leverandørskifte
- Udarbejdelse af fremtidige sikkerhedsmodeller
- Implementeringsplan og testforløb
Sammen kan vi lægge en plan B, der holder
At forlade skyen er et uønsket scenarie for alle, der har oplevet dens effektivitet og skalerbare egenskaber. Men tør vi virkelig satse vores drift og udvikling på, at skyen forbliver tilgængelig? Eller er der fornuft i at overveje muligheden for, at vi en dag bliver nødt til at tænke i alternativer til cloud-baserede tjenester?
Sammen kan vi undersøge jeres konkrete behov, og hvis det giver mening, lægger vi en handlingsorienteret exit-strategi baseret på best practices og konkrete erfaringer fra vores IT-specialister.
