Gå direkte til indhold
 

Opdag

Sådan opbygger du en effektiv detektion

Er du lige begyndt på din logindsamling? Ønsker du at implementere en SIEM-løsning, eller overvejer du at på at etablere et komplet Security Operations Center (SOC)? Der er mange overvejelser, når det kommer til at opbygge en fremragende detektion. Vi kender til best practice – og kan guide dig gennem processen mod at designe, implementere og drifte en løsning.

opbygning af detektion

Detektion gør dig i stand til at reagere hurtigt og forhindre potentielle sikkerhedsbrud

Detektion handler om at identificere og opdage potentielle sikkerhedstrusler eller angreb på dine IT-systemer. Det er en central del af en IT-sikkerhedsstrategi, som også inkluderer forebyggelse og håndtering af cybertrusler.

Detektion involverer overvågning af dine netværk og systemer for at opdage mistænkelig aktivitet eller afvigelser fra normal adfærd.

Det er afgørende at kunne reagere hurtigt på trusler for at forhindre potentielle sikkerhedsbrud. Uden effektiv detektion kan cyberangreb forblive uopdaget og forårsage skade af stor betydning på din virksomhed.

Dérfor er detektion en vigtig del af din Cyber Security.

Vil du vide mere?

Vores 3 løsninger: logindsamling, SIEM og SOC

Vi kan ikke tale om detektion uden at nævne logindsamling, SIEM og SOC. Her giver vi dig et kort overblik over løsningerne:

 

#1

Logindsamling

Logindsamling er processen, hvor din virksomhed indsamler og opbevarer logfiler, som registrerer aktiviteter og hændelser i jeres IT-system.

Logfiler kan indeholde oplysninger om brugeradgang, systemfejl, netværkstrafik og andre vigtige aktiviteter. Disse logdata er essentielle for overvågning, fejlfinding og sikkerhedsanalyse.

 

#2

SIEM

Security Information and Event Management (SIEM) er et system, der kombinerer logindsamling, overvågning og analyse af sikkerhedsrelaterede data fra forskellige kilder for at opdage og reagere på IT-sikkerhedshændelser i realtid.

En SIEM-løsning hjælper din virksomhed med at centralisere logdata, udføre korrelationsanalyser for at identificere potentielle trusler og generere alarmer, der kræver opmærksomhed.

Læs mere om Microsoft SIEM

 

#3

Security Operations Center (SOC)

Security Operations Center (SOC) er en centraliseret enhed, der er ansvarlig for overvågning, detektion, analyse og respons på IT-sikkerhedshændelser i din virksomhed.

Et SOC består typisk af et team af sikkerhedsspecialister, der bruger værktøjer som SIEM-løsninger til at overvåge netværk og systemer, opdage trusler, håndtere hændelser og forbedre den overordnede sikkerhed. SOC'en fungerer som et kontrolcenter for at sikre, at din virksomheds IT-infrastruktur er beskyttet mod cybertrusler.

Læs mere om Cyber Defence Center

spørgsmål til detektion

Vi svarer på de svære spørgsmål, når du overvejer detektion

Når du skal opbygge din detektion, hjælper vi dig i hele processen. Undervejs får du blandt andet svar på:

  • Hvor skal jeg begynde?

  • Hvad er køreplanen?

  • Hvordan undgår jeg de almindelige faldgruber undervejs?

  • Hvor mange ressourcer er nødvendige?

  • Skal vi kigge efter en managed service, eller har vi evnen til at designe, implementere og drive vores egen løsning?

Få den fulde forståelse på en målrettet workshop

Når vi skal hjælpe dig og din virksomhed med at opbygge en effektiv detektion, begynder vi med en indledende afklaring.

Derefter afholder vi en workshop for at diskutere best practices for logindsamling, SIEM'er og komponenterne i et Security Operations Center (SOC). Målet med workshoppen er at give dig en forståelse af, hvad det kræver at implementere og succesfuldt drive en SIEM/SOC.

Til workshoppen dækker vi følgende tre områder:

Ressourcer

Hvor mange personer kræver det? Og hvilke slags færdigheder og profiler skal de have?

Processer

Hvilke processer er nødvendige? Og hvilke processer skal du prioritere under implementeringen?

Teknologi

Hvilke værktøjer har du brug for? Cloud eller on-premises? COTS (kommercielle standardprodukter) eller open source? Integration til andre komponenter?

Hvorfor vælge os som din IT-sikkerhedspartner?

Vi har mere end 100 dedikerede sikkerhedsspecialister. Vores rådgivning er baseret på vores brede erfaring fra både forsvars- og angrebssiden samt branchens højeste standarder.

Vi anvender komponenter fra frameworks såsom MITRE's ATT&CK, CMMI's modenhedsniveauer samt anbefalinger fra Center for Cybersikkerhed (CfCS) og National Security Agency (NSA).

Med os ved din side får du et helt beredskab af erfarne, etiske hackere, som står klar til at kæmpe kampen for – og med – dig.

Skal vi snakke?

Vil du gerne forhindre potentielle sikkerhedsbrud i din virksomhed?

Lad os tage en uforpligtende snak om opbygning af detektion. Udfyld formularen, og vi ringer dig.